Kære alle i Ourøgade 19, Bryggervangen 12 og Bryggervangen 14,
Nogle lejligheder i jeres opgange har igennem de seneste uger oplevet midlertidige problemer med manglende koldt vand. Finn L. Davidsen har været ude for at undersøge sagen, og afgørelsen er p.t., at det nok skyldes et defekt blandingsbatteri. Da et defekt blandingsbatteri kan påvirke en hel opgang, skal alle lejligheders blandingsbatterier tjekkes.
Dette vil blive gjort onsdag d. 24.8 fra kl.7-ca.10. I dette tidsrum skal Finn L. Davidsen kunne komme ind i alle lejlighederne.
Senest d.19.8. bedes hver lejlighed sende en mail til bestyrelsen (bestyrelse@bryggervangen.com) og angive, om de er hjemme i ovenstående tidsrum eller ønsker at lægge en nøgle i den sorte postkasse i gården ved Ourøgade 33. Hvis man ønsker at lægge en nøgle, bedes denne afleveres i en kuvert med den relevante adresse.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen