Cykeloprydning

Kære alle,

Sommeren er over os, og det er tid til en cykeloprydning. I løbet af august vil der blive sat strips på alle cykler, der står i gården og i stativerne langs fortovet. Cykler, hvor strips ikke er fjernet d. 30 august, vil blive samlet i gården, hvor de kan genfindes indtil d. 10. september, hvor de vil blive fjernet.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Lukket for varmen i løbet af mandag – larm fra varmecentralen

Larm fra varmecentralen – opdatering.

Reci, som står for dele af varmecentralen, har i løbet af denne uge været ude for at observere larmen fra varmecentralen. De mener støjen skyldes varmevekslerene.

Der vil derfor være lukket for varmen i perioder i løbet af mandag (d. 6/7)  i mens Reci arbejder med varmevekslerene.

Håber ikke det fører til for mange gener.

Mvh Bestyrelsen

Larm fra varmecentralen

I perioder oplever beboerne at generende støj i form af banke lyde, som kommer fra varmecentralen i kælderen ved hjørnet af Ourøgade 33 og Sankt Kjelds Gade.
Bestyrelsen er orienteret om problemet, og prøver at finde en løsning på dette i koordinering med både HOFOR og Finn L. & Davidsen, der tidligere stod for renoveringen af varmecentralen.

Vi håber på en snarlig løsning.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Altanprojekt – Informationsmøde

Husk – i morgen kl 16:30 er der informationsmøde vedr. altanprojektet i gården.

Man kan læse mere om projektet her: https://sites.google.com/site/altanbryggervangen/
Der er ydermere kommet flere detaljer omkring altanerne og deres udseende her: https://sites.google.com/site/altanbryggervangen/forslag-til-generalforsamling/projekt-detaljer

Jeg håber at se en masse interesserede i morgen, og så krydser vi fingre for godt vejr 🙂

 

Michael Kongsbak
Initiativtager

Kom til arbejdseftermiddag med den nye bestyrelse

Den nye bestyrelse har netop afholdt vores første bestyrelsesmøde sammen. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet.

Som noget af det første vil vi gerne invitere til en hyggelig arbejdseftermiddag søndag d. 30 august kl 13-16.  Klokken 16 tænder vi op i grillen og får noget velfortjent mad sammen.

Arbejdseftermiddagen skal gerne hjælpe med at få ryddet op i gården men også at gøre den lidt hyggeligere.

Tilmelding er nødvendig grundet indkøb til grilmad. Tilmelding til: bestyrelsen@bryggervangen.com senest onsdag d. 26. august.

Mvh Bestyrelsen

LAR-projekt i hørring

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 26. maj 2015 at sende forslaget om Fremtidens Gårdhave i høring.

Frem til den 6. september 2015 kan ejere og beboere fremsende bemærkninger til Københavns Kommune, Byens Fysik, Center for Nye Anlægsprojekter, Områdeog Byfornyelse, postbox 339, 1504 København V eller på anlaegsprojekter@tmf.kk.dk.

Høringsfolder_skt kjelds plads_01-06-15

I høringsperioden afholdes et orienterende møde, hvor forslaget vil blive gennemgået, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Mødet afholdes 25. august 2015 kl. 19.00-20.30 hos Klimakvarter, Vennemindevej 39, 2100 Østerbro.

Altanprojektet – Bindende tilmelding & informationsmøde

Læs mere på projektets hjemmeside her

Siden generalforsamlingen har der været mulighed for at tilkendegive sin interesse for projektet.

23 har tilkendegivet delvis eller hel interesse for at deltage i projektet.

Vi tager derfor næste skridt i processen nu, og beder om endelig tilmelding.

Da flere nok sidder med nogle spørgsmål de gerne vil have besvaret inden de endeligt tilmelder sig invitere vi til informationsmøde:

Onsdag den 24-06-2015 kl 16:30 i foreningens gårdhave. 

Den bindende tilmelding er sat til udgangen af Torsdag den 25/6-2015 her: https://sites.google.com/site/altanbryggervangen/tilmelding

Har man tidligere tilkendegivet hel eller delvis interesse, og er man stadig interesseret skal man også udfylde den bindende tilmelding.

Når vi har en liste af de endeligt tilmeldte kan Altan.dk regne en fast pris pr. lejlighed, og processen omkring byggeansøgning starter.

Der er kommet nogle spørgsmål til projektet og processen, som er forsøgt besvaret i det følgende:

  • Der er kommet en tilbudsliste for eventuelle tilvalg til altanen, herunder gavl og etablering af dør fra køkkenet.
    Priserne er tilføjet under menupunktet “Hvad koster en altan”
  • Til de vejledende priser Altan.dk har oplyst skal tillægges en administrationsomkostning, da et projekt som dette ikke er indeholdt i ejerforeningens administrationsaftale.
    Det skal derfor forventes at der vil komme en mindre meromkostning pr. tilmeldt lejlighed.
    Vi kender ikke prisen endnu, men forventer at have et overslag klar til informationsmødet.

Har man spørgsmål vedr. projektet skal man skrive til altanerbryggervangen@gmail.com

Opbevaring uden for kælderrum

Det er ikke tilladt at opbevare ting i kælderen udenfor eget kælderrum. Af hensyn til brandsikkerheden skal gangarealer holdes frie. Alt der opbevares uden for kælderrum betragtes som affald. Vi opfordrer derfor ejere af effekter der står uden for kælderrummene til at fjerne dem. Affald skal i containerne eller stilles til storskrald i dagene op til afhentning.