Blot til venlig information: Lørdag d. 15. juni holder en beboer et lille privatarrangement i teltet i haven. Regler for brug af haven overholdes naturligvis.
OPDATERING: Fortsat problemer med gassen
Der er desværre stadig problemer med gassen. Der vil derfor blive lukket for gassen igen tirsdag d. 28/5-13 i to timer i tidsrummet mellem kl. 8-14.
LAR gårdprojekt
Københavns Kommune har forskellige projekter igang, der sigter mod at lede regnvand væk fra kloakerne. I den forbindelse har kommunen startet en række LAR projekt. Du kan læse mere om det projektet her: Link.
Kommunen har udvalgt tre karrér som er kommet i betragtning til at modtage en total gårdrenovering. Renoveringen skal være med til at lave gården om til en LAR-gård, hvor størstedelen af regnvandet bliver ledt ned i jorden i gården.
Hvis man som karré ønsker at komme med i projektet er et af kravene at størstedelen af ejendommens beboere/ejere skal være indstillet på at gå med i projektet. Derfor har vi lavet dette lille spørgeskema, som du meget gerne må udfylde.
På forhånd tak for din deltagelse.
Lukning af el og gas
Arbejdet med gas og el kommer til at tage længere end ventet. Der vil derfor også være lukket for gas og el i morgen, torsdag. Se opslaget i opgangen for de korrekte tider.
Fejlmelding af vaskeri
Fremover skal man fejlmelde maskiner i vaskeriet via formularen på denne side:
Lukning for vand, el og gas onsdag d. 22. Maj
Da der skal bygges en del om efter vandskaden i Sankt Kjelds Gade 23, vil der blive lukker for vand, el og gas. Dette sker onsdag d. 22. Maj i tidsrummet 9:00 til ca. 15:00.
Strøm og vand vil kun omhandle selve opgangen. Gassen kan dog komme til at omhandle hele ejendommen.
Husk møde omkring gårdprojekt i morgen
Der er møde i morgen omkring gårdprojektet der er støttet af København Kommune. Hvis du er interesseret er det her:
Onsdag den 15. maj kl. 16.00 – 17.30 i
Områdefornyelsen Skt. Kjelds Klimakvarter,
Vennemindevej 39, 2100 København Ø
Vi ses!
Manglende varmt vand pt. 2
OPDATERING: Nu er pumpen skiftet, og der skulle være varmt vand på vej ud i rørene igen.
Der er lige nu ved at blive skaffet en ny pumpe til varmecentralen. Så hvis alt flasker sig som det skal, skulle der gerne komme varmt vand tilbage i aften.
Manglende varmt vand
Vi prøver at få fat i Finn L. Davidsen så de kan komme ud og kigge på varmecentralen, og forhåbentligt få løst problemet med manglende varmt vand.
Vi skal nok opdatere på hjemmesiden når der sker noget nyt.
Brev: Ønsker i en ny gårdhave?
En grøn gårdhave med træer, buske, legeredskaber og løsninger der er tilpasset de kommende års voldsommere regnskyl – betalt af Københavns Kommune. Er det noget, du synes lyder interessant?
Københavns Kommune søger en karré i jeres kvarter – også kaldet Skt. Kjelds Klimakvarter, hvor ejere og beboere vil være med til at etablere en fælles grøn gårdhave – dvs. en fuldstændig ny og grøn gårdhave, med en række regnvandsløsninger. Gårdhaven skal fungere som et godt eksempel på en klimasikret grøn gårdhave for andre boligområder i København og forhåbentlig resten af verden.
Københavns Kommune og Staten finansierer selve gårdhaven – I skal til gengæld være indstillet på at deltage i et tæt og spændende samarbejde med kommunen om at udvikle de gård- og regnvandsløsninger, som passer til netop jeres gårdhave.
I er udpeget som én ud af tre kandidater
Vi har undersøgt de mulige gårdhaver i Skt. Kjelds Klimakvarter ud fra en række parametre, der er afgørende for om de er egnede som demonstrationsgårdhave. Jeres gårdhave er udpeget som én ud af tre.
For at afklare hvilken af de tre gårdhaver, der i sidste ende er den bedst egnede, vil vi gerne tale med jer. For at blive udvalgt til projektet ønsker vi nemlig stor tilslutning blandt beboerne ligesom en række beboere skal deltage i udviklingsforløbet.
Vi håber derfor, at I vil mødes med os
Onsdag den 15. maj kl. 16.00 – 17.30 i
Områdefornyelsen Skt. Kjelds Klimakvarter,
Vennemindevej 39, 2100 København Ø
Du kan læse lidt mere om projektet i denne PDF: Q & A