DATEA har overtaget Dansk Financia

1. juli overtog DATEA administrationsaktiviteterne i Dansk Financia. I den forbindelse flytter medarbejderne fra Dansk Financia mandag, d. 15. august 2016 til DATEAs kontor. Det nye kontor ligger på Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby. DATEA kan kontaktes på tlf. 45 26 01 02. 

Problemer med koldt vand i enkelte opgange

Kære alle i Ourøgade 19, Bryggervangen 12 og Bryggervangen 14,

Nogle lejligheder i jeres opgange har igennem de seneste uger oplevet midlertidige problemer med manglende koldt vand. Finn L. Davidsen har været ude for at undersøge sagen, og afgørelsen er p.t., at det nok skyldes et defekt blandingsbatteri. Da et defekt blandingsbatteri kan påvirke en hel opgang, skal alle lejligheders blandingsbatterier tjekkes.

Dette vil blive gjort onsdag d. 24.8 fra kl.7-ca.10. I dette tidsrum skal Finn L. Davidsen kunne komme ind i alle lejlighederne.

Senest d.19.8. bedes hver lejlighed sende en mail til bestyrelsen (bestyrelse@bryggervangen.com) og angive, om de er hjemme i ovenstående tidsrum eller ønsker at lægge en nøgle i den sorte postkasse i gården ved Ourøgade 33. Hvis man ønsker at lægge en nøgle, bedes denne afleveres i en kuvert med den relevante adresse.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen

Ny UDENDØRSBELYSNING alle opgange

Bestyrelsen har for en del uger siden igang sat et lille projekt med at skifte alle udendørslamper over hoveddørene. Vi har undersøgt markedet og kommet frem til at LED skulle være det mest energibesparende. Der er også blevet bestilt lamper til alle opgange, og monteringen skulle være påbegyndt i denne måned, men desværre viser det sig, at lamperne er i restordre, og forventes først hjem i løbet af august måned.

Vi væbner os med tålmodighed og håber på mange lyse aftener endnu, samt forståelse for at lamperne lader vente på sig.

Venlige hilsner – Bestyrelsen

Vandproblemer

Nogle beboer oplever sporadisk problemer med vand i ejendommen, og har til tider ingen koldt vand i flere minutter.

Bestyrelsen arbejder på sagen med vores VVSer, men enkelte beboer skal være velkomne til at signalere når problemet opstår.

Årsagen er endnu ukendt.

NY FORDELING AF EJENDOMSSERVICEFUNKTIONEN PÅ EJENDOMMEN – reduceret bemanding i juli måned.

Efter vores generalforsamling blev det besluttet, at have et større fokus på ejendomservicefunktionen på vores fælles ejendom. Vi har derfor ændret i opgavefordelingen på ejendommen, således at det er samme firma som forestår de fleste opgaver på ejendommen, eksempelvis at tømning af skakter og rengøring af kælderareal udføres af samme firma. Det nye set-up træder i kraft pr. 1. august 2016.

Desværre er der opstået en uheldig situation i forbindelse med omorganiseringen, og vi står uden ferieafløser i juli måned. De opgaver på ejendommen, som vil være ramt af dette, er fejning af gård og fortov samt rengøring af vaskeri. Vi i Bestyrelsen samt den den nuværende ejendomsservicefunktion, vil gøre alt hvad vi kan for at opretholde et fornuftigt niveau indtil organiseringen er rigtig på plads d. 1. august. Dog er det midt i en ferietid, og vi appellerer derfor alle beboere på ejendommen til at hjælpe os med fokus på såvel vaskeri og ejendommens fællesarealer.

Generelt henstiller vi til, at alle beboere passer godt på ejendommen og udvise hensyn ved såvel brugen af vaskeri og håndtering af affald. Men netop i juli måned er en hver hjælpende hånd velkommen.

Med ønsket om en god sommer og forståelse for situationen

Bestyrelsen

Referat: Infomøde Fremtidens Gårdhave 27/06-2016

Bestyrelsen har lavet et referat af gårsdagens møde i gården ang. Fremtidens gårdhave. Københavns Kommune vil også snarest udsende officiel information ang. byfornyelseskendelsen og den videre process.

——————————————————————

Infomøde ang. Fremtidensgårdhave 27/06-2016

Til stede: Lene Andersen, Projektleder, Københavns Kommune; Thomas Green-Andersen, Jurist, Københavns-Kommune; repræsentanter og beboere fra Lejr-, Andel- og Ejerforening.

Kommunen har indkaldt til mødet for at informere om indholdet i byfornyelseskendelsen den videre proces for et gårdprojekt.

Som følge af en klage fra Adam Hvidt, ejer af lejrboligerne, som ønsker at bevare bilkørsel og garagere, har byfornyelsesklagenævnet besigtiget gårdene primo juni måned. Klager har siden da fået medhold: Gårdprojektet skal gennemføres med bilkørsel og parkering i garagerne.

Forvaltningen er mildt sagt overrasket over denne beslutning, da der er et politisk princip om at der ikke udføres gårdfornyelse med bilkørsel. Hele forløbet igennem har forvaltningen derfor sagt at der ikke vil være bilkørsel i gården. Men byfornyelsesnævnet har vurderet forvaltningens skøn og skriver i deres afgørelse at gården er stor nok til at indeholde begge funktioner, både parkering i garagerne og fælles gårdrum for alle beboere. Da der er sat spørgsmålstegn ved skønnet er det ikke muligt for forvaltningen at gå videre med sagen. De vil ikke anke kendelsen.

Når det så er sagt er det kun garagerne der tages ud af projektet, ikke arealet rundt om. Rådgiverne vurderer umiddelbart godt, at der kan laves et projekt for regnvandshåndterningen. Projektet skal tilpasses på følgende områder: Ny regnvandshåndtering, Ny placering af andre funktioner (som skrald, cykler mv.), Nyt koncept for bilkørsel i gården. Forvaltningen vurderer at det tilpassede projekt også vil skabe et godt projekt med bedre gårdmiljø for alle; et projekt som er arkitektonisk stærkt, med mere bynatur og frodighed; en oase for beboerne i gården.

Den videre proces for et tilpasset projekt, som vil genbruge alle muligheder fra tidligere, vil indeholde: Politisk beslutningsproces på Rådhuset, Beboerforespørgsel i alle foreninger, Generalforsamlinger hvis de enkelte bestyrelser finder det nødvendigt, snak med bestyrelserne i andel- og ejerforening og Adam Hvidt, samt et miniforløb med interesserede beboere til videreudvikling af gården.

Tidsforløbet for den videreproces afhænger af dialogen med Adam Hvidt og de to bestyrelser i hhv. ejer- og andelsforeninger. Dialogerne vil indledes i August. Afstemninger hos beboere og eventuelle generalforsamlinger afholdes herefter.

Spørgsmål / Kommentarer:
Spg: Opgiver vi vores gård i andel- og ejerforeninger for at lejerne kan få en gård?
Svar: Kommunen laver ikke et projekt udenom en så stor del af den samlede gård. Det er kun arealet imellem garagerne der direkte berøres af kendelsen. Kommunen vil gå i dialog med Adam Hvidt om hvad der er af muligheder for dette areal, både mht. til begrønning og regnvandshåndtering og evt. andre funktioner. Således at der forsat vil skabes et bedre gårdmiljø for alle beboere.

Spg: Var der ikke indgået en aftale om kompensation med Adam Hvidt om garagerne?
Svar: Nej, det har der ikke været. Der må være tale om en misforståelse. Erstatningernes størrelse var aldrig fastlagt. Der var kompensation for garagelejerne der var fastlagt.

Spg: Hvad siger kendelsen præcist om bilkørslen, er det en funktion eller et areal der nævnes?
Svar: Kendelsen siger at der skal forsøges at lave en løsning, hvor funktionen med parkering i garagerne bibeholdes.

Spg: Hvad er forventningerne til det politiske forløb med en kendelse der går i mod det politiske princip om ingen biler i gården?
Svar: Det vil være muligt at lave et projekt som ikke juridisk skaber præcedens for fremtidige gårdprojekter. Da det forsat vil være et demonstrationsprojekt, nu ikke kun for regnvandshåndtering men også for parkering. De højreorienterede politikere vil formentlig være bedre stemt for projektet, det venstreorienterede lidt mindre.

Spg: Vil det være muligt at gennemføre en begrønning/ klimatilpasning sammen med bilkørsel?
Svar: Kommunen vil arbejde for så grønne løsninger som muligt også inde i mellem garagerne. Der udføres også klimatilpasning på veje og offentlige pladser med bilkørsel andre steder i byen, så det er teknisk muligt.

Spg: Det vigtigste må være at få afklaret med Adam Hvidt. Hvad vil han gå med til?
Svar: Kommunen forventer at han vil deltage i en proces efter hans medhold i klagen og han har intentioner om at der etableres en gårdhave rundt om garagerne.

Kom: Adam Hvidt har tidligere haft en repræsentant med på et møde, som foreslog forsat parkering i garagerne med stadig en ny gård.

Kom: Beboerne i ejerforeningen ønsker en ny generalforsamling da der er nye præmisser for gården. De vil ikke afgive mere areal.

Kom: Ejerforeningens bestyrelse har endnu ikke afklaret om ændringerne kræver en ny generalforsamling.

Kom: Andelsforeningen skal have en ny generalforsamling, men både beboere og bestyrelse støtter forsat op om projektet. Gården er stor og kan sagtens indeholde begge funktioner.

Kom: Kommunen må gerne undersøge om det er muligt at Adam Hvidt udlejer nogle garager til gårdlauget, således at der over tid kunne være endnu mindre parkering i dem.

Brug venligst ikke fællesarealerne til private ejendele

I forlængelse af opslaget om trapperengøring, mindes der om, at det ikke er tilladt at have private ejendele, såsom sko, barnevogne, skrald og skrammel, stående på fællesarealer, dvs. i opgangene, under trappen og i kældergangene. Dette først og fremmest af hensyn til adgang for brandvæsen o.lign., men også for at vi kan have glæde af pæne og ryddelige arealer. Efterladte ting er i princippet til fri afbenyttelse og kan derfor blive smidt ud.

Mvh. Bestyrelsen

Hovedrengøring af trappeopgangene

Der vil i de kommende 2-3 uger blive foretaget hovedrengøring af trappeopgangene. Der vil bl.a. blive lagt ny polish på trappebelægningen, hvilket betyder at man helst skal undgå for meget aktivitet dagen, hvor polishen påføres. Firmaet som udfører opgaven, vil sørge for at sætte seddel op med præcis dato for rengøringen i de enkelte opgange. Der henstilles til, at måtter og fodtøj m.v. fjernes fra opgangen i den respektive periode. Skulle der stadig stå ting i trappeopgangen, vil firmaet muligvis fjerne det (uden ansvar).

Venlige hilsner Bestyrelsen