Efterlysning af brugeren af kælderrum 37

Kælderrum 37 benyttes af en beboer der ikke har brugsret til det. Ejeren af lejligheden der har brugsret til kælderrum 37 efterlyser derfor denne beboer for at få indholdet flyttet til det korrekte kælderrum. Derfor, hvis du har dine ting opbevaret i kælderrum 37, så giv dig selv til kende hurtigst muligt ved at sende bestyrelsen en mail på bestyrelse@bryggervangen.com.

Efterårsarbejdsdag

På generalforsamlingen blev der efterspurgt en dato for næste arbejdsdag. Bestyrelsen har derfor fastlagt næste arbejdsdag til:

Søndag. 4. september kl 13-16.  Klokken 16 tænder vi op i grillen og får noget velfortjent mad sammen.

Vi modtager gerne forslag til opgaver.

Tilmelding er nødvendig grundet indkøb af mad. Tilmelding til: bestyrelsen@bryggervangen.com senest mandag d. 29. august.

Mvh Bestyrelsen

Storskraldsordningen og byttehjørnet er nedlagt!

Som besluttet på sidste generalforsamling, har vi nedlagt storskraldsordningen. Dette sker som følge af, at ordningen i lang tid er blevet misbrugt med de konsekvenser at området har lignet en losseplads, og udgifterne til at få fjernet skraldet er steget.

Vi har endvidere lukket byttehjørnet, da dette også blev brugt til skrald.

Man er nu selv ansvarlig for at skaffe sig af med ALT storskrald, og vi henviser til genbrugspladsen på Borgervænget 29. Se https://www.a-r-c.dk/privat/genbrugsplads/genbrugspladser/borgervaenget-genbrugsstation

Mvh. Bestyrelsen

Bryggervangen lukkes for gennemkørsel nord for Skt. Kjelds plads

Københavns Kommune har orienteret os om en vejændring i forbindelse med klimatilpasningsprojektet på Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads.
I projektet planlægger Københavns Kommune at lukke Bryggervangen for gennemkørende biltrafik nord for Skt. Kjelds Plads (se hvide cirkler på kort).Baggrunden for dette er dels at mindske (hindre) den gennemkørende trafik i kvarteret, dels at skabe et stort sammenhængende grønt byrum på Skt. Kjelds Plads til gavn for de lokale beboere og for bedst muligt at kunne håndtere skybruds- og hverdagsregn.
I det fremtidige projekt tages der højde for dagrenovation, redningsveje og det er ikke planlagt at ændre de eksisterende overkørsler fra ejendommene langs vejen. Ind og udkørsel fra diverse eksisterende sideveje til Bryggervangen ændres ikke.