Efterlysning af brugeren af kælderrum 129

Kælderrum 129 benyttes af en beboer der ikke har brugsret til det. Ejeren af lejligheden der har brugsret til kælderrum 129 efterlyser derfor denne beboer for at få indholdet flyttet til det korrekte kælderrum. Derfor, hvis du har dine ting opbevaret i kælderrum 129, så giv dig selv til kende hurtigst muligt ved at sende bestyrelsen en mail på bestyrelse@bryggervangen.com.

Efterlysning af bruger af kælderrum 108

Kælderrum 108 benyttes af en beboer der ikke har brugsret til det. Ejeren af lejligheden der har brugsret til kælderrum 108 efterlyser derfor denne beboer for at få indholdet flyttet til det korrekte kælderrum. Derfor, hvis du har dine ting opbevaret i kælderrum 108, så giv dig selv til kende hurtigst muligt ved at sende bestyrelsen en mail på bestyrelse@bryggervangen.com. 

Cykeloprydning

Kære alle,

Sommeren er over os, og det er tid til en cykeloprydning. I løbet af august vil der blive sat strips på alle cykler, der står i gården og i stativerne langs fortovet. Cykler, hvor strips ikke er fjernet d. 30 august, vil blive samlet i gården, hvor de kan genfindes indtil d. 10. september, hvor de vil blive fjernet.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Larm fra varmecentralen

I perioder oplever beboerne at generende støj i form af banke lyde, som kommer fra varmecentralen i kælderen ved hjørnet af Ourøgade 33 og Sankt Kjelds Gade.
Bestyrelsen er orienteret om problemet, og prøver at finde en løsning på dette i koordinering med både HOFOR og Finn L. & Davidsen, der tidligere stod for renoveringen af varmecentralen.

Vi håber på en snarlig løsning.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Altanprojekt – Informationsmøde

Husk – i morgen kl 16:30 er der informationsmøde vedr. altanprojektet i gården.

Man kan læse mere om projektet her: https://sites.google.com/site/altanbryggervangen/
Der er ydermere kommet flere detaljer omkring altanerne og deres udseende her: https://sites.google.com/site/altanbryggervangen/forslag-til-generalforsamling/projekt-detaljer

Jeg håber at se en masse interesserede i morgen, og så krydser vi fingre for godt vejr 🙂

 

Michael Kongsbak
Initiativtager

Altanprojektet – Bindende tilmelding & informationsmøde

Læs mere på projektets hjemmeside her

Siden generalforsamlingen har der været mulighed for at tilkendegive sin interesse for projektet.

23 har tilkendegivet delvis eller hel interesse for at deltage i projektet.

Vi tager derfor næste skridt i processen nu, og beder om endelig tilmelding.

Da flere nok sidder med nogle spørgsmål de gerne vil have besvaret inden de endeligt tilmelder sig invitere vi til informationsmøde:

Onsdag den 24-06-2015 kl 16:30 i foreningens gårdhave. 

Den bindende tilmelding er sat til udgangen af Torsdag den 25/6-2015 her: https://sites.google.com/site/altanbryggervangen/tilmelding

Har man tidligere tilkendegivet hel eller delvis interesse, og er man stadig interesseret skal man også udfylde den bindende tilmelding.

Når vi har en liste af de endeligt tilmeldte kan Altan.dk regne en fast pris pr. lejlighed, og processen omkring byggeansøgning starter.

Der er kommet nogle spørgsmål til projektet og processen, som er forsøgt besvaret i det følgende:

  • Der er kommet en tilbudsliste for eventuelle tilvalg til altanen, herunder gavl og etablering af dør fra køkkenet.
    Priserne er tilføjet under menupunktet “Hvad koster en altan”
  • Til de vejledende priser Altan.dk har oplyst skal tillægges en administrationsomkostning, da et projekt som dette ikke er indeholdt i ejerforeningens administrationsaftale.
    Det skal derfor forventes at der vil komme en mindre meromkostning pr. tilmeldt lejlighed.
    Vi kender ikke prisen endnu, men forventer at have et overslag klar til informationsmødet.

Har man spørgsmål vedr. projektet skal man skrive til altanerbryggervangen@gmail.com

Opbevaring uden for kælderrum

Det er ikke tilladt at opbevare ting i kælderen udenfor eget kælderrum. Af hensyn til brandsikkerheden skal gangarealer holdes frie. Alt der opbevares uden for kælderrum betragtes som affald. Vi opfordrer derfor ejere af effekter der står uden for kælderrummene til at fjerne dem. Affald skal i containerne eller stilles til storskrald i dagene op til afhentning.