Godt nytår!

Bestyrelsen ønsker såvel ejere som lejere på Ejendommen et rigtig godt nytår. Tak for året der rundede af med et brag – specielt en stor tak til alle jer, som har givet en hjælpende hånd til såvel fælles arbejdsdag, som når vi har haft brug for lidt ekstra hjælp med ekstraordinære opgaver rundt om på vores fælles ejendom.

Vi sætter stor pris på det konstruktive samarbejde og glædes over hver dag, at komme et skridt videre med de mange opgaver vi gerne vil løse.

Snart skal vi i gang med 1 års gennemgang af vores fælles rørprojekt. Det betyder, at det er sidste mulighed for at melde ind såfremt, der skulle være fejl på det udførte arbejde. Hold derfor øje med yderligere information om, hvordan du kan melde ind, som vil blive lagt på WWW i nærmeste fremtid.

Generalforsamlingen har vi også på plads i det nye år – sæt derfor allerede nu X i din nye kalender. Torsdag d. 18. April 2013 – som vanligt vil generalforsamlingen finde sted i vores fælles have.

Rottegift i kælderen

I et sidste forsøg på at få aflivet rotten vil der blive placeret kasser med rottegift i kælderen. Giften vil selvfølgelig blive placeret forsvarligt i kasser rundt omkring i kælderen. Lenkon vil løbende gennemgå kælderen for at sikre at vi får lokaliseret rotten hurtigst muligt efter den er død.

Det vil dog være en god ide hvis du selv holder lidt øje med dit kælderrum. Rotten vil nemlig højest sandsynligt lægge sig et sted og dø, efter den har indtaget giften.

Affaldsskakt – opsummering af regler og Advarsel til Ourøgade 21

I weekenden er der proppet 2 flyttekasser fyldt med indbo ned i affaldsskakten i Ourøgade 21.

1. Det stopper affaldsskakten når man propper ting ind i den – hvilket gør viceværten skal stå og manuelt hive affald ud af skakten.

2. Affaldsskakten er KUN til køkkenaffald, som er forsvarligt pakket ind i en affaldspose med knude på.

Det er desværre ikke første gang en affaldsskakt er blevet brugt til hovedoprydning i en lejlighed.

Har man store mængder affald må man selv bære det ned i de respektive containere. 

Affaldsskakten er kun til daglig køkkenaffald. Skaktene tømmes manuelt af mennesker, ikke maskiner. 

Dette sætter derfor høje krav til mængden og indpakningen af  affaldet.

Ourøgade 21 har fået en advarsel for weekenden overtrædelse – og misbruges skakten igen inden for de næste 4 uger, bliver skakten lukket i 8 uger. 

Rotte nyt

Vi arbejder fortsat på at fange rotten. Vi prøver nu et sidste tiltag. Forsøget kører de næste 2 uger. Hvis det heller ikke lykkedes skal samtlige rum tømmes i området, ét efter ét.

Det gør sig gældende for: fra Sankt Kjeldsgade 23 til Ourøgade 23.

– Af samme årsag er skaktene fortsat lukkede.

Vi anbefaler på det kraftigste at, at man får ryttet op i sit kælderrum hurtigst muligt. Hermed kan rottefængeren nemmere komme til.

Det gælder alle kælderrum Fra SKG 23 til O23.

Har man fodder eller lign. til husdyr i sit kælderrum bedes dette fjernet, da det kan være fødekilde for rotten.

Tilmed bedes du informere viceværten hvis du har eller har haft foder liggende inden for de sidste 2 måneder. Hermed kan vi indskrænke fødekilden til rotten.

Henvend dig venligst til: vicevaert@bryggervangen.com

 

 

Rotte-nyt

Rotten er desværre ikke fanget endnu.

Affaldsskaktene fra Sankt Kjeldsgade 23 til Ourøgade 23 er derfor fortsat lukkede.

Vi arbejder på at få fanget rotten hurtigst muligt.

Da næste skridt er at kælderrummene skal gennemsøges for rotten, anbefaler vi, at man får ryttet op i sit kælderrum hurtigst muligt, så det er rottefængeren kan komme til.

Det gælder alle kælderrum Fra SKG 23 til O23.

 

Har du kælderrum nr. 54?

Har du kælderrum 54? Så kontakt venligst bestyrelsen hurtigst muligt på bestyrelse@bryggervangen.com.

Vi har akut behov for adgang da regulatoren til varmen i Ourøgade 29 TH sidder i kælderrum 54.
Og da varmen ikke virker i Ourøgade 29 TH har vi behov for adgang til kælderrummet, da VVS’eren skal ind og justere på regulatoren.

Høre vi ikke noget fra ejeren af kælderrum 54 inden tirsdag aften ser vi os nødsaget til at klippe låsen – ejerforeningen dækker selvfølgelig omkostningerne til en ny lys af samme type. Dette er af hensyn til de beboere i Ourøgade 29 TH som står uden varme.

Opdatering på kælderen

Efter at have haft besøg af rottefængeren, er vi blevet bedt om at lukke affaldsskakterne i den del af kælderen, hvor rotten befinder sig.

Vi skal nu have rengjort affaldsskakterne og sat fælder op i skakterne. Hvis det ikke lykkedes med fælderne skal hele kælderen gennemgåes, rum for rum.

Vi håber ikke at det kommer så vidt, men vil blot informere om, at det kan komme til at være nødvendigt at bede om nøgler til kælderrum.

Adgang til kælderrum i forbindelse med rottefangst

Da vi onsdag får besøg af rottefængeren, vil vi meget gerne have mulighed for at kunne komme ind i følgende kælderrum: 30-44

Vi beder derfor beboere til de nævnte kælderrum om at aflevere en nøgle inden onsdag den. 31/10 om morgen kl. 8:00 i den sorte postkasse i gården. Nøglen vil blive leveret tilbage om aftenen samme dag.

Hvis der ikke er afleveret nøgle til et kælderrum, som rottefængeren skal ind i, vil låsen blive klippet. Ejerforeningen vil selvfølgelig i sådanne tilfælde sætte en ny lås på, og aflevere nøglerne i beboerens postkasse.

Varmen

Der er i fredags udført yderligere justeringer på varmecentralen, af vores rådgivende ingeniør. Har man stadig problemer med varmen, kan et sidste forsøg være at skrue helt op for radiatoren natten over.

Skulle man stadig have problemer med varmen, efter en udluftning af radiatoren, eftersyn af varmeventilen og et forsøg på at fremprovokere en gennemstrømning, må man meget gerne kontakte bestyrelsen på bestyrelse@bryggervangen.com. Husk adressen i mailen, så vi kan danne os et overblik over hvor i ejendommen der evt. er problemer.