Kære beboere
Vi har desværre oplevet, hvad vi mener grænser til hærværk i tørretumbleren i vaskekælderen. Vi håber at det blot er et uheld.
Nogen har efterladt en stor mængde sort pulver i tørretumbleren. Hvordan eller hvad der er sket er uvist, men dette betyder at tørretumbleren for nuværende er ude af drift på ubestemt tid.
Hvis der er tale om et uheld håber vi at vedkommende vil henvende sig til bestyrelsen på bestyrelse@bryggervangen.com
Hvis vi ikke hører noget, antager vi at der er tale om hærværk og overvejer at melde det til politiet.
Vi vil helst undgå at melde det til politiet, men da vi ikke ved, hvilket materiale der lige nu befinder sig i tørretumbleren, har Miele svært ved at oplyse om de overhovedet kan reparere tørretumbleren. Kan den ikke repareres, vil vi anmelde det til forsikringen, som vil kræve at det anmeldes til politiet.
Vi håber at høre fra den uheldige beboer, eller hvis andre har oplysninger, som kan hjælpe os videre, om hvad der kunne være hændt.
Ærgerlige hilsner fra Bestyrelsen