Ordinær generalforsamling og bestyrelse

Kære alle ejere

Hermed en venlig påmindelse om foreningens ordinære generalforsamling på torsdag d. 3. april kl. 18.00 i Vibenshave, Nyborggade 9, KBH Ø.

Går du med et driftigt bestyrelsesmedlem i maven, er det nu du har chancen!
Vi mangle nye frivillige kræfter i bestyrelsen, og vi håber at DU har lyst at arbejde sammen med os.
Bestyrelsen mødes ca. en gang i måneden. Vi diskuterer stort og småt om ejendommen og de projekter vi til hver en tid har i gang. Der er mulighed for at løbe med projekter selvstændigt, samt deltage i den løbende drift af ejendommen. Vi er alle meget forskellige kompetencer (eksempelvis en jurist, en læge, og en projektleder) og der er med sikkerhed også plads til lige netop dig!

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte os på bestyrelse@bryggervangen.com

Håbefulde hilsner fra bestyrelsen

Vigtig information omkring betonaltaner

På baggrund af beslutningen på den ordinære generalforsamling i 2024 igangsatte bestyrelsen undersøgelser af tilstanden af foreningens betonaltaner.

Det er rådgivende ingeniører Peter Jahn & Partner (PJP), som har forestået besigtigelse og rådgivning i forhold til disse undersøgelser. Tilbagemeldingen fra PJP er desværre ikke så opløftende, som vi havde håbet på. Se bilag her:

Undersøgelserne viste, at betonen og bærejernene på altanerne er medtaget i en sådan grad, at der skal reageres. I første omgang er det blevet anbefalet, at ejerne ikke benytter disse altaner.

Ejere med betonaltan har den 14. marts 2025 fået tilsendt påbud med anbefalet post med information om, at ingen betonaltaner må benyttes. Se bilag her:

Grundet tilstanden på bærejernene anbefales det, at der udføres en midlertidig afstivning for at sikre konstruktionen på alle betonaltanerne, indtil der er fundet en permanent løsning på udfordringerne. 

På den ordinære generalforsamling torsdag d. 3. april 2025 vil bestyrelsen, sammen med rådgivende ingeniør PJP og byggesagsadministrator hos Newsec, fremlægge forslag om afstivning af betonaltaner.

Det forventes, at afstivningen skal være opsat i ca. 1 år.

Venlige hilsner fra Bestyrelsen

– punkt til ordinær generalforsamling 3. april 2025

VIGTIG info vedr. brev fra Newsec

Kære alle

Der er desværre sket en fejl ved Newsec, som medfører, at alle ejere har fået fremsendt fejlbehæftet information vedrørende indbetaling / deltagelse i fælleslån for Kloak- og gårdhaveprojektet.

Ejere har fået denne information enten pr. email eller i e-boks, afhængigt af, hvor man normalt modtager sin digitale post fra Newsec.

Vi har netop fået oplyst, at der er fremsendt ny og korrekt information – vi beder derfor alle ejere om at se bort fra den først fremsendte information (afsendt d. 17. marts), og udelukkende forholde sig til den nye. Forskellen kan også ses på beløbet – for en lejlighed med fordelingstal 4 er beløb til betaling eksempelvis kr 57.941,35 (og dermed IKKE kr 115.882,70).

Se den KORREKTE liste over beløb samt regnskab her: Kloak- og gårdhaveprojekt

For ejere, der er tilmeldt digital post fra Newsec i e-boks, er den nye skrivelse endnu ikke igennem systemet, men den er på vej. For ejere, der normalt modtager digital post fra Newsec via email, bør den nye skrivelse være at finde i jeres indbakke (tjek evt. spam).

Hvis du allerede har nået at indbetale beløbet før fejlen blev rettet, beder vi dig tage direkte kontakt til Nicoline ved Newsec (nicoline.romeyke@newsec.dk). Oplys her ejerlejlighedsnummer, navn, adresse og kontonummer. Herefter vil hun sørge for, at differences tilbagebetales.

Vi og Newsec beklager både forvirring og de gener dette har medført.

Beklagende hilsner fra Havegruppen & Bestyrelsen

Påmindelse – VARSLING: Midlertidigt lukket for det varme vand

Kære beboere

Hermed en påmindelse:
Grundet service af vores varmtvandsbeholdere, vil der være lukket for det varme vand onsdag den 5. marts fra kl. 08:30 til forventelig kl. 14:30.

Der kan forekomme uregelmæssigheder i det varme vand og/eller centralvarmen i perioden.
Der vil i tidsrummet ikke være lukket for det kolde vand, men der kan forekomme perioder med mindre tryk på det kolde vand.

Det er vigtigt, at du ikke åbner for det varme vand i lukkeperioden. Husk, at lade vandet løbe nogle minutter efter lukkeperioden, samt at rense perlatorer på alle armaturer efter lukkeperioden.

Vi beklager de gener, som det måtte medbringe.

Venlige vinterhilsner fra bestyrelsen

Venlig henstilling vedrørende vores nye skraldeskur

Kære beboere

Vi vil her blot komme med en venlig henstilling med hensyn til vores nye skraldeskur i haven:

Parkér venligst ikke cykler i skuret!

Selvom skuret ser meget flot og færdigt ud, så er det endnu ikke godkendt af kommunen til ibrugtagelse. Ansøgning om dette er sendt ind til Københavns Kommune, men så længe den ikke er godkendt, må vi ikke tage skuret i brug.

I øvrigt er skuret, som bekendt, ikke tiltænkt cykelparkering, men derimod skraldecontainere, så det ville da være ærgerligt, hvis man fik opbygget sig en komfortabel vane.
Vi er selvfølgelig klar over, at cykelparkeringen i gården for nuværende er begrænset, hvorfor vi henviser til gaden ellers ens eget kælderrum.

Vi ved af gode grunde ikke, hvornår vi for alvor kan tage skuret i brug, men når I en dag ser, at containerne er flyttet ind, SÅ er skuret godkendt. Vi krydser fingre for, at det bliver meget snart.

Venlige forårshilsner fra bestyrelsen og havegruppen

VARSLING: Midlertidigt lukket for varmt vand

Kære beboere

Grundet service af vores varmtvandsbeholdere, vil der være lukket for det varme vand onsdag den 5. marts fra kl. 08:30 til forventelig kl. 14:30.

Der kan forekomme uregelmæssigheder i det varme vand og/eller centralvarmen i perioden.
Der vil i tidsrummet ikke være lukket for det kolde vand, men der kan forekomme perioder med mindre tryk på det kolde vand.

Det er vigtigt, at du ikke åbner for det varme vand i lukkeperioden. Husk, at lade vandet løbe nogle minutter efter lukkeperioden, samt at rense perlatorer på alle armaturer efter lukkeperioden.

Vi beklager de gener, som det måtte medbringe.

Venlige vinterhilsner fra bestyrelsen

Opdatering på belysning

Kære beboere

Som mange nok ved, har vi i en længere periode bøvlet med belysning i opgange og ved opgangsdøre på ejendommen.

Derfor vil man i den kommende uge kunne møde elektriker på ejendommen, da arbejdet med at udbedre og opdatere belysning i opgange såvel som ved opgangsdørene.
Håndværkerne starter arbejde ved Ourøgade 19 og arbejder sig fremad derfra. Arbejdet påbegyndes mandag ca fra kl 7.00.

Vi opfordrer alle beboere til at sørge for at opgangene er ryddelige, så der er plads til at arbejdet kan udføres.

Oplyste hilsner fra bestyrelsen

Løst: Udfordring med el i Sankt Kjelds Gade

Kære beboere, især jer i Sankt Kjelds Gade

Som I nok har opdaget, har vi siden fredag eftermiddag / aften oplevet et problem med el i Sankt Kjelds Gade – nærmere bestemt mangel på lys i opgange og kælder.

Problemet opstod, da håndværkerne på gårdhaveprojektet desværre ramte en ledning i forbindelse med noget gravearbejde. Vi håber og forventer ikke at dette bump på vejen medfører andre udfordringer.

Problemet skulle nu være løst, men hvis man oplever udfald opfordrer vi til at kontakte bestyrelsen på bestyrelse@bryggervangen.com

Vi beklager naturligvis de gener dette må have medført.

Venlige hilsner fra Havegruppen og Bestyrelsen

Orientering om stilladser i gården

Kære ejere og beboere

Lidt på bagkant vil Bestyrelsen gerne orientere om det stilladsarbejde, der aktuelt pågår i gården. 

Der er tale om to lejligheder på 5. sal, hvor der i kvistene imod gården er konstateret utætheder, som desværre resulterer i, at der ved regn løber vand ind i lejlighederne. 

Dette er vi selvfølgelig kede af, da vi sidste sommer havde et omfattende tagprojekt. Vi har fået undersøgt sagen af både ejendomsinspektør og rådgivende ingeniører (Danakon), og kan konstatere, at der ikke er sammenhæng med det førnævnte projekt, men at der er tale om et selvstændigt problem. 

I de pågældende lejligheder var skaden så stor, at det krævede udbedring af skaden hurtigst muligt, hvorefter andre lejligheder vil blive undersøgt mhp. videre planlægning. 

Firmaet som udfører udbedringen fik pludselig mulighed for at påbegynde arbejdet før end det var planlagt, hvorfor vi desværre er lidt på bagkant med denne information. Det beklager vi selvfølgelig.

Selve udbedringerne er selvfølgelig ikke omkostningsfrie, men bestyrelsen vil undersøge muligheder for at gøre det økonomisk og byggeteknisk så forsvarligt som muligt. 

Den aktuelle tidsplan for stilladsarbejde er som følgende: 
Arbejdet hvor der har været brug for stilladset er færdigt. Stilladset er afmeldt, dvs vi ikke længere betaler for leje af dem. Vi kan dog for nuværende ikke sige noget om, hvornår stilladset vil blive taget ned, da dette styres af udlejningsfirmaet. 

Bestyrelsen vil i løbet af de næste måneder kigge på mulige fremtidige løsninger for vedligehold af øvrige berørte lejligheder, så vi minimerer denne problemstilling. Vi holder ejere/beboere løbende opdateret, når der er nyt. 

Mange hilsner fra Bestyrelsen

Status på gårdhaveprojekt

Kære beboere og ejere

Vi var måske nok lidt for hurtige før jul da vi meldte ud, at projektet nærmede sig sin afslutning. Eller også regnede vi bare med, at de tidsplaner vi havde fået, ville holde.

Nu er situationen en anden, og vi kommer derfor med en opdatering og status.

Den senest opdaterede tidsplan viser, at projektet bør være afsluttet i slutningen af januar / tidligt i februar. De sidste detaljer vil blive udført for skur, belysning og belægning i de kommende 2-3 uger, hvorefter regnskabet endeligt kan gøres op.
Vi er blevet stillet i udsigt at arbejdet genoptages i morgen, fredag d. 17/1, men vi må også indse at der undervejs i projektet er opstået flere udfordringer end forventet. I korte træk handler det om at leve op til brandregulativer samt at der skulle udføres ekstra opmålinger, da der blev stillet spørgsmålstegn ved afsætning af skuret. Dette er faldet på plads, hvorfor vi netop også har fået melding om, at arbejdet kan genoptages.

Ligesom I, håber vi meget, at dette projekt snart kan afsluttes!

Forhåbningsfulde hilsner fra havegruppen & bestyrelsen

Julehilsen og opdatering fra bestyrelsen 

Kære beboere

Julen nærmer sig sig med hastige skridt og med de sidste gaveindkøb kan juleroen snart indfinde sig. Fra bestyrelsen skal der lyde et stort tak til alle for samarbejdet i det forgangne år, ikke mindst de af jer som lægger frivillige kræfter i ejendommen. 

Året der er gået har været kendetegnet ved fremskridt, ikke mindst med afsluttede og igangværende projekter, men også med undersøgelser med hensyn til at sikre foreningen fremadrettet.

I forbindelse med at både Black friday- og juleshopperier kommer i hus, vil bestyrelsen gerne opfordre til at man folder sin papkasser ud, så der er plads til mere pap, så vi ikke behøver betale for ekstra afhentning og give yderligere arbejde til vores dejlige Vicevært. 

Vi vil slutte denne julehilsen med en vigtig opdatering; nemlig datoen for næste års ordinære generalforsamling. Vi mødes alle torsdag d. 3. april 2025. Lokation og invitation sendes ud i det nye år, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Mange venlige jule- og nytårshilsner fra bestyrelsen