Affald

Nedenfor finder du information om reglerne for affaldssortering i foreningen.

Storskrald
Affaldsskakter
Batterier
Dagrenovation
Bioaffald
Elskrot
Flasker
Pap
Papir
Farligt affald

Storskrald
Storskrald er dit kasserede indbo og det affald, der er for stort til at blive smidt ud som restaffald. Det skal du selv aflevere på en genbrugsplads.

Nærmeste genbrugsstation:
Borgervænget Genbrugsstation
Borgervænget 29
2100 København Ø

Hverdage kl. 10.00 – 18.00
Lør-, søn- og helligdage kl. 10.00 – 17.00

På enkelte helligdage kan der være andre åbningstider. Tjek selv åbningstider inden du begiver dig afsted med affald.

Affaldsskakter
Skakten må kun bruges til forsvarligt indpakket husholdningsaffald i moderate mængder. Posen skal være forsynet med en solid knude inden den nedkastes, således affaldet bliver i posen – selv efter fald fra 4. sal.

Ingen skarpe eller spidse genstande må kastes i skakten, da de laver hul i skaktposen i kælderen. En buket visne blomster er fx en spids genstand. Aviser, reklamer, telefonbøger, papkasser og pizzabakker må ikke kastes i skakten. Porcelæn, flasker, marmelade- eller rødbedeglas må ikke kastes i skakten. Flydende affald, ildelugtende affald, fordærvede madvarer og bleer må ikke kastes i skakten.

Batterier
Beholderen til brugte batterier findes på containerpladsen ved Skt. Kjeldsgade og tømmes efter behov.

Beholderen er fortrinsvis til små batterier. Større batterier afleveres hos Miljøbilen eller på genbrugsstationen.

Dagrenovation
I hver ende af gården har vi beholdere til almindelig dagrenovation. Disse beholdere kan stort set benyttes til alle former for affald, pånær kemikalieaffald og el-skrot.

Beholderne må ikke overfyldes, da det er et krav fra Københavns Affaldsservice at låget skal kunne lukkes helt på tømningsdagen. Beholderne tømmes 2 gange om ugen.

Bioaffald
I hver ende af gården har vi beholdere til bioaffald. Disse beholdere kan benyttes til alle ubrugelige madrester, både rå og tilberedte f.eks.:

Frugt og grønt
Gryn, korn, ris, pasta og brød
Nødder og nøddeskaller
Æg og æggeskaller
Kaffegrums og kaffefiltre
Teblade og teposer
Kød, fisk, ben og knogler
Pålæg
Sovs og fedt

Du må også gerne komme brugt køkkenrulle og afskårne blomster i bioaffald.

Der skal benyttes specielle poser beregnet til bioaffald. Disse udleveres af Københavns Kommune. Du kan bestille nye bioposer online på https://www.kk.dk/bioposer, eller hente dem på din lokale genbrugsstation.

Bioaffaldsbeholderne tømmes hver uge. Hvis du oplever, at bioaffaldsbeholderen er fyldt, henviser vi til beholderne for dagrenovation.

Elskrot
El-skrot er som udgangspunkt alt med ledning på eller ting som er drevet af batterier eller solceller. Containeren er kun til mindre ting, såsom computere, stereoanlæg, mobiltelefoner, batteridrevet legetøj osv. Alt der ikke passer ned i containeren skal afleveres på genbrugspladsen.

Flasker
På containerpladsen ved Skt. Kjeldsgade er to beholdere til genbrugsflasker, som tømmes efter behov. Er beholderen overfyldt, kontakt da viceværten og brug evt. flaskecontainerne ved Meny.

Beholderen må bruges til:
Vinflasker
Snapseflasker
Champagneflasker
Diverse andre genbrugsflasker

Beholderen må IKKE bruges til:
Urtepotter
Krystalglas
Porcelæn

Brug beholderne til almindelig dagrenovation til dette.

Pap
I hver ende af gården har vi beholdere til pap, som tømmes hver 14. dag. Fold papkasserne sammen så de ikke fylder så meget i beholderen – husk at fjerne plastik, flamingo og andet fra kassen før den smides i beholderen.

Beholderen må bruges til:
Papkasser
Bølgepap
Karton
Diverse papemballage, fx fra tandpasta, legetøj m.v.

Beholderen må IKKE bruges til:
Mælkekartoner
Indbundne bøger
Papir og aviser
Restaffald og affaldsposer
Snavset emballage som fx pizzabakker

Papir
I hver ende af gården er en beholder til papir og aviser, som tømmes hver 14. dag.

Hvis beholderne er overfyldte, benyt da beholderne til almindelig dagrenovation og kontakt viceværten. undlad venligst at lægge aviserne oven på beholderen.

Beholderen må bruges til:
Aviser og ugeblade
Telefonbøger
Alle former for bøger
Reklamer
Kuverter og skrivepapir

Beholderen må IKKE bruges til:
Pap og karton
Mælkekartoner
Selvkopierende papir
Plast

Farligt affald
Farligt affald som fx kemikalierester, malingrester, skrappe rengøringsmidler m.v. skal afleveres hos Miljøbilen eller på genbrugsstationen. Der er ikke mulighed for at bortskaffe det på ejendommen.

Miljøbilen holder på Skt. Kjelds Plads ved Bryggervangen den første tirsdag i hver måned kl. 16.00 – 17.10.