Varme

For god ordens skyld vil Bestyrelsen informere om status på varmen. Det forholder sig sådan, at det har været kutyme at slukke for varmen på nuværende tidspunkt, men da sommeren har ladet ventet på sig hhv. kun har vist sig i små portioner, har der fra flere beboers side været ønske om, at vi lukkede op igen.

Vi har haft åbnet for varmen igen, men når det så er varmt udenfor, har vi haft nogle udfordringer med anlægget og derfor måtte lukke igen. Rådgivende ingeniør Peter Jahn og Partner samt VVS Finn L. Davidsen er sat på sagen, og i den kommende tid vil der så ske de fornødne justeringer mv. på anlægget.
Bestyrelsen forsøger, at holde anlægget kørende således at det bør være muligt at have varme på i lejlighederne. Dog beder vi om forståelse for at der kan være perioder, specielt når det er varmt udenfor og anlægget ikke kan komme af med varmen, hvor vi bliver vi nød til at slukke for anlægget.

Der er tale om en balancegang, som pt kun kan styres manuelt – og vi beder om jeres forståelse for de udsving det måtte give. Vi håber at anlægget hurtigst muligt kører uden problemer – og sommeren snart viser sig fra sin gode side igen.