Kære Beboere i Skt. Kjeldsgadekarréen
Vi holdt workshop 2 i går. Ved workshopen præsenterede vi fra rådgivergruppen et første udkast til indretning af gårdhaven og viste hvordan det ville være muligt at håndtere store regnvmængder inde i gården. Vi fortsatte dagen med at kigge på inspirationsbilleder med forskellige detaljeløsninger til brug af regnvand. Efter en fælles frokost fortsatte dagen med modelbygning. Der blev bygget modeller, med idéer til indretning af forskellige områder i gården og bagefter diskuterede vi hvilke dele af modellerne der egner sig til afprøvning i fuld skala nu i sommer.
Nu vil vi i rådgivergruppen lave enkle tegninger af de “prototyper” som vi skal bygge i gården ved næste workshop i midten af juni.
Tirsdag den 27. maj kl. 18-20 holder vi et planlægningsmøde i lokalerne i Vennemindegade 39. Ved mødet vil bygningstegningerne blive gennemgået og vi vil fordele opgaverne.
Ved selve byggeworkshopen i midten af juni vil vi få hjælp til at bygge af nogle professionelle anlægsgartnere. Der vil være forskellige opgaver til jer beboere – fra at lave kaffe til at indrette midlertidige hyggehjørner med møbler og potteplanter over til egentligt byggeri. Vi håber på stort fremmøde!
Jeg vender tilbage med eksakt dato for byggeworkshopen snarest.
Alt godt til jer her fra tegnestuen.
KerstinJohansson
kbjo@arkitema.dk