Entredøren skal males inden udgangen af 2009

Tilmeldingen til udskiftning af døre er slut. Det er blevet bestemt på sidste generalforsamling, at beboere, der har valgt ikke at udskifte døren, skal male denne hvid inden udgangen af 2009.

Døren skal males med farvekoden 9010 glans 40, og bestyrelsens anbefaling af indkøb er en grunder af mærket Futura 3 samt maling Perfect 40.

Et prisoverslag på maling af sin dør ved indkøb hos Farvehandleren på Vennemindevej er 400 kroner, hvoraf der er 15 procent i rabat, når man bor i E/F Bryggervangen.

Fremgangsmåde
Døren vaskes grundigt i grundrens, slibes med sandpapir til den har en mat og jævn overflade. Herefter vaske den af igen og males med grunder. Når den er tørret, kan man tydeligt se om der skulle være mærker/afslag i døren, som derefter spartles op. Puds efter og grund døren igen. Herefter males døren med 2 lag 9010, glans 40.