Kære ejere
På tirsdag d. 25. april kl 18.00 afholdes årets ordinære generalforsamling i E/F Bryggervangen. I den forbindelse vil vi minde alle ejere om, at hvis man ikke selv har mulighed for at møde op, kan man benytte sig af muligheden for at videregive en fuldmagt. Fuldmagten er sendt ud til alle ejere sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Fuldmagten kan eksempelvis videregives til din nabo, din lejer eller en fra bestyrelsen. Ønsker du at bestyrelsen skal have din fuldmagt kan du lægge den i den sorte postkasse i gården ved nedgangen til kælderen under Ourøgade 31, eller i ejendomsservice postkassen ved Ourøgade 33, Kælderen. Du er selvfølgelig også velkommen til at aflevere fuldmagt i en af vores private postkasser.
Udover fuldmagt fulgte også budget for 2023, årsrapport for 2022, formandens beretning, forslag til opdateret Hus- og Haveorden med indkaldelsen. Disse kan desuden findes på foreningens hjemmeside (bryggervangen.com) under fanen Dokumenter – Materiale til generalforsamlingen.
Bemærk at den ordinære generalforsamling i år afholdes i Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø.
Bestyrelsen ser frem til endnu en konstruktiv ordinær generalforsamling, og håber på stort fremmøde.
Venlige hilsner fra Bestyrelsen