Misbrug af affaldsskakter i Ourøgade 23, 25 & 31

Affaldsskakten er gentagende gange blevet misbrugt, da der er kastet følgende ned i affaldsskakten:

•    Store mængder aviser/reklamer
•    Hele poser mel, sække kartofler mv.
•    Pizzabakker og andet pap

Det er umuligt for os at tømme skaktposerne når I fylder ovenstående i skakten. Husk venligst på at det er mennesker der tømmer jeres skrald i skakten, ikke maskiner!
Næste gang retningslinjerne for brugen af affaldsskakten ikke overholdes vil skakten blive lukket i 4 uger.
Med venlig hilsen
Viceværten

 

Retgningslinjer for brugen af affaldsskakten:
Skakten må kun bruges til forsvarligt indpakket husholdningsaffald i moderate mængder. Posen skal være forsynet med en solid knude inden den nedkastes, således affaldet bliver i posen – selv efter fald fra 4. sal.
Ingen skarpe eller spidse genstande må kastes i skakten, da de laver hul i skaktposen i kælderen. En buket visne blomster er fx en spids genstand. Aviser, reklamer, telefonbøger, papkasser og pizzabakker må ikke kastes i skakten. Porcelæn, flasker, marmelade- eller rødbedeglas må ikke kastes i skakten. Flydende affald, ildelugtende affald, fordærvede madvarer og bleer må ikke kastes i skakten.

 

Tak for hjælpen!

Kære med-beboere.

En stor tak for et godt samarbejde. Trods kort varsel fra ISTA / Clorius vedrørende opsætning af nye varmemålere, lykkedes det i fællesskab at få adgang til 142 ud af de i alt 150 lejligheder, som skal have monteret de nye varmemålere.

De sidste 8 lejligheder vil blive kontaktet direkte af ISTA / Clorius.

Vi ved det har været en turbulent tid med nøglekoordineringer og adgang til såvel lejligheder samt kælderrum. Men her skal lyde en særlig tak for hurtigt reaktion.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Opfølgning på varmemålere – fredag d. 3/2

For de beboere, som ikke har haft mulighed for at være hjemme eller aflevere en nøgle til lejligheden, således at ISTA kunne påmontere nye varmemålere, er der organiseret en opfølgningsdag.

ISTA vil komme igen fredag d. 3. februar – har du ikke mulighed for at være hjemme, er der mulighed for at aflevere nøglen til lejligheden i den sorte postkasse i gården ved ejendomskontoret. (gerne i den allerede udleverede lille brune kuvert fra ISTA/Clorius – Husk at påført navn og adresse)

Deadline for nøgleaflevering er fredag d. 3. Feb. kl. 8.30

Alle lejligheder skal have en varmemåler – de lejligheder, som endnu ikke har målere påmontoret, vil stadig blive beregnet for varmeforbrug ud fra et grad-dags system, som ISTA Clorius står for.

NB. 5. sal’s lejlighederne er ikke berørt af den nye påmontering, da her allerede er installeret nye målere.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

ISTA / CLORIUS – Montering af nye varmemålere

Efter alle opgange nu har fået installeret nye radiatorer og tilkoblet det nye varmesystem, er det tid til at få installeret de nye varmemåler.

Alle beboere har af ISTA fået en lille brun kuvert i postkassen, hvor man kan aflevere sin nøgle, hvis man ikke har mulighed for at være hjemme på det angivet tidspunkt. Det har så været meningen at ISTA selv ville have en inspektør på ejendommen, som skulle varetage denne nøgle håndtering. Det viser sig  ikke at være tilfældet.

Derfor står bestyrelsen nu til rådig for nøgle-indsamlingen. Har du derfor ikke mulighed for at være hjemme på det angivende tidspunkt, er du velkommen til at aflevere din nøgle i kuverten (påført navn og adresse) i den sorte postkasse i gården v. ejendomskontoret. Deadline mandag morgen kl. 7.00.

Murbrokker ved Sankt Kjelds Gade

Der har i de sidste mange uger ligget bygningsaffald på parkeringspladsen ved Sankt Kjelds Gade. Dette bedes hurtigst muligt fjernet af rette ejermand.
Privat bygningsaffald er ikke en del af entreprisen for rørprojektet og ej heller en opgave, der hører under vores ejendomsservice.

Vi håber, at det er en “forglemmelse” fra vedkommende, som har fået renoveret lejligheden. Således, at vi undgår at alle skal betale for, at en lejlighed ikke formår at overholde reglerne.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.

Tabt bilnøgle

En af håndværkerne har fundet en bilnøgle af mærket SKODA. Nøglen, der har en en lego-mand som nøglering, er fundet på hjørnet er Sankt Kjelds Gade og Ourøgade.
Nøglen er hos Bestyrelsen, som kan kontaktes bestyrelsen@bryggervangen.com

Kælderorden

Kælderens arealer skal holdes frie, så der er mulighed for passage. Der må derfor ikke stå cykler, møbler eller andre efterladenskaber i det fælles kælderareal.

Efterladte genstande vil blive fjernet af ejendomsservice.

Aflevering af ovne

Endelige! – Ultimo denne uge senest begyndelsen af uge 3 har også Bryggervangen 16 fået nye radiatorer op og er tilsluttet det nye centralvarmeanlæg.

Dvs.  alle som har fået udleveret en petroleumsovn bedes snarest muligt retunere til Ejendomskontoret.

Nye åningstider er:

Tirsdag d. 17. Januar  2012   fra kl. 7.30 til kl. 8.00

Tirsdag d. 17. Januar 2012     fra kl. 18.00 til kl 19.00

Tirsdag d. 24. Januar 2012     fra kl 7.30 til kl. 8.00

Tirsdag d. 24. Januar 2012     fra kl. 18.00 til kl. 19.00

Der er stadig beboere, som ikke har været berørt af udskydelsen af projektet – dvs. alle som ikke bor i opgangen Bryggervangen 16 – der endnu ikke har afleveret ovne.

Vi gør opmærksom på, at hvis ovnene ikke er afleveret i henhold til aftalen, ser vi os nødsaget at fakturere den enkelte beboer de 2.000,- kr, som tidligere oplyst.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

TV2 i dit fjernsyn fra i morgen d. 11/1?

Følgende er taget fra Østerbro Antenneforenings hjemmeside:

“11. januar 2012 skal du søge efter DR1 HD, DR2 HD og TV2 HD

Onsdag den 11. januar 2012 skifter TV2 fra licens kanal til en betalingskanal.
Samtidig skifter TV2 digital fra Standard format til knivskarp High Definition (HD).
DR1 og DR2 skifter samtidig til næsten HD kvalitet.

Skiftet foretages fra midnat mellem den 10. januar/11. januar og frem til onsdag eftermiddag.
I dette tidsrum vil flere af de digitale TV kanaler være slukket.

Husk! Søg efter TV kanaler efter kl. 14

Du skal derfor indstille dit TV eller DVB-T boks til at søge efter TV kanaler. Men først når arbejdet med omlægningen er overstået. På Østerbro Antenneforenings forside, vil du kunne se hvornår det nye TV signal er klart.”

Har du en anden udbyder, kan du evt. prøve at finde information på deres hjemmeside.