Husk generalforsamling på onsdag!

Der er generalforsamling for alle ejere på onsdag kl. 18 i teltet i gården. Vores rådgivende ingeniør deltager på også, og der bliver mulighed for at stille opklarende spørgsmål til rørprojektet – vi diskuterer dog ikke enkeltsager i det store forum.

Bagefter griller vi, hvor alle beboere også er velkomne til at deltage.

Udstilling af prøvemodeller er klar

Nu står alle de mulige tilvalgselementer (håndvask, toiletter og armaturer), som er omtalt oreienteringsbrevet til alle ejere og beboere, klar i kælderen. Du kan gå ned og se på dem inden du beslutter dig for hvilket du skal vælge.

Pt. mangler brusestangen stadig – den er i restordre.

Manglende adgang til kælderrum

Entreprenøren er nu nået til et punkt, hvor de skal ind i alle varslede kælderrum. Nogle rum er desværre fortsat utilgængelige, da vi mangler nøgle fra beboeren og andre er fyldt til randen med ting. Anden etape i kælderen er netop gået i gang, og det er denne gang varmerørene, der skal føres, og derfor skal håndværkerne helt ind i bunden af mange rum.

Konsekvensen er, at entreprenøren bliver nødt til at klippe hængelåsen og tømme ud i rummet i det omfang, det er nødvendigt for at udføre arbejdet. Tømningen sker for eget ansvar og egen regning – dvs. håndværkerne fjerner de nødvendige ting (så nænsomt som muligt) og går der ting i stykker undervejs kunne man som beboer selv have fjernet det.

Regning for merarbejde opgøres pr. rum af bestyrelsen og entreprenør i fællesskab, og den opkræves derefter hos ejeren via administrator.

Afisolering af rør

Rørene i kælderen skal afisoleres og i den forbindelse vil der blive sat afspærring op, efterhånden som håndværkerne arbejder sig gennem kælderen. Nå der skal arbejdes i vaskekælderen vil der blive sat skilte op med tidsrummet for hvornår det sker. I dette tidsrum må vaskekælderen ikke bruges, og der må ikke hænge vasketøj i rummene.

Der vil komme mere information senere.

Arbejde på hjemmesiden

De vil i de næste to dage blive arbejdet på hjemmesiden, hvilket kan betyde at det ikke er muligt at komme på den via bryggervangen.com – man kan istedet bruge bryggervangen.wordpress.com hvis man oplever problemer.

Alt skulle gerne være i den fineste orden igen mandag aften.