Affaldsskakten Ourøgade 29 er lukket med øjeblikkelig virkning

Affaldsskakten i Ourøgade 29 er lukket frem til uge 45 grundet voldsomme overtrædelser.

Der er kastet glasflasker, pizzabakker, øldåser og meget mere ned i skakten.

Vi kan på ingen måde tolererer at man smider glas og metal i skaktene, da det potentielt udgør en stor risiko for personalet der tømmer skaktene. Husk affaldsskaktene tømmes af mennesker ikke maskiner!

Der må KUN smides husholdningsaffald i skaktene.

Der er rig mulighed for at sortere sit affald og komme af med det på ret vis med de mange forskellige typer affaldscontainere der findes i begge affaldsskure i gården.

Med venlig hilsen

Viceværten

Affaldsskakt – opsummering af regler og Advarsel til Ourøgade 21

I weekenden er der proppet 2 flyttekasser fyldt med indbo ned i affaldsskakten i Ourøgade 21.

1. Det stopper affaldsskakten når man propper ting ind i den – hvilket gør viceværten skal stå og manuelt hive affald ud af skakten.

2. Affaldsskakten er KUN til køkkenaffald, som er forsvarligt pakket ind i en affaldspose med knude på.

Det er desværre ikke første gang en affaldsskakt er blevet brugt til hovedoprydning i en lejlighed.

Har man store mængder affald må man selv bære det ned i de respektive containere. 

Affaldsskakten er kun til daglig køkkenaffald. Skaktene tømmes manuelt af mennesker, ikke maskiner. 

Dette sætter derfor høje krav til mængden og indpakningen af  affaldet.

Ourøgade 21 har fået en advarsel for weekenden overtrædelse – og misbruges skakten igen inden for de næste 4 uger, bliver skakten lukket i 8 uger. 

Affaldsskakt i Ourøgade 27 lukket de næste 8 uger

Grundet gentagene overtrædelser af retningslinjerne for brugen af affaldsskakten lukkes skakten nu de næste 8 uger.

  • Man har blandt andet smidt pizzabakker i skakten, som ødelægger de sække affaldet falder ned i. Dette gør det besværligt at tømme skakten.
  • Derudover har man smidt større mængder tapetrester i skakten, hvilket også har ødelagt sækken, affaldet ryger ned i.
  • Og senest i weekenden har man smidt flydende karamel (eller noget lignende)  i skakten. Det er mod reglerne at smide flydende genstande i skakten.  Denne overtrædelse har medført at den nye gulvmaling er ødelagt omkring skakten, da massen var størknet til gulvet.

HUSK det er mennesker som tømmer affaldsskaktene ikke maskiner. Det gør opgaven nær umulig at løse hvis retningslinjerne ikke følges.

Misbrug af affaldsskakter i Ourøgade 23, 25 & 31

Affaldsskakten er gentagende gange blevet misbrugt, da der er kastet følgende ned i affaldsskakten:

•    Store mængder aviser/reklamer
•    Hele poser mel, sække kartofler mv.
•    Pizzabakker og andet pap

Det er umuligt for os at tømme skaktposerne når I fylder ovenstående i skakten. Husk venligst på at det er mennesker der tømmer jeres skrald i skakten, ikke maskiner!
Næste gang retningslinjerne for brugen af affaldsskakten ikke overholdes vil skakten blive lukket i 4 uger.
Med venlig hilsen
Viceværten

 

Retgningslinjer for brugen af affaldsskakten:
Skakten må kun bruges til forsvarligt indpakket husholdningsaffald i moderate mængder. Posen skal være forsynet med en solid knude inden den nedkastes, således affaldet bliver i posen – selv efter fald fra 4. sal.
Ingen skarpe eller spidse genstande må kastes i skakten, da de laver hul i skaktposen i kælderen. En buket visne blomster er fx en spids genstand. Aviser, reklamer, telefonbøger, papkasser og pizzabakker må ikke kastes i skakten. Porcelæn, flasker, marmelade- eller rødbedeglas må ikke kastes i skakten. Flydende affald, ildelugtende affald, fordærvede madvarer og bleer må ikke kastes i skakten.

 

Så er den gal igen…!

Endnu en gang er der stilt møbler i byttehjørnet. Dette er ikke tilladt!

Er man i tvivl om hvilke regler der er for byttehjørnet kan man se dem her.

De møbler der er stilt ned i byttehjørnet skal fjernes inden ugens udgang, ellers vil der blive bestilt et ekstern firma til at komme og flytte møblerne op til storskrald. Hvilket vil påfører ejerforeningen en unødvendig ekstra omkostning.

Er du den der har stilt de møbler man kan se på dette billede? Bedes du gå ned og bærer møblerne op til stor skrald. 

Affald fra kælderen

OBS!: Da affaldscontainerne bliver tømt ved brug af stregkodesystem,må der ikke smides affald fra kælderen i papcontainerne. Disse bliver ikke tømt ved normal dagrenovation, men kun en gang hver 14 dag, og de bliver ikke tømt hvis der er andet end pap i dem.

Da der er kommet meget affald i containerne i gården, bedes du vente med at smide mere affald fra kælderen ud i containerne. Der skal stadig være plads til at folk kan smide husaffald ud.

Bestyrelsen vil prøve at finde en løsning, hurtigst muligt, til affaldet fra kælderen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Husk at ryde op efter dig selv

I vores fælles kældergang ved siden af vaskeriet. Ourøgade (omkring nr. 19 og 21) – er der stablet en masse ting op.

Efter godt en uges opmagasinering i mellemgangen, har vi sammen med varmemesteren tilladt os at kigge i sagerne. Der er bla. fundet personlige papirer med navnet Asger Markus Mortensen. Vi er pt ikke bekendt med dette navn på ejendommen.

Men opfordringen går på, at den rette ejermand hurtigst muligt får tingene på rette plads – om det være sig, skrald, storskrald eller kælderrum.

De personlige papirer kan hentes/udleveres ved henvendelse til Bestyrelsen. Er tingene ikke fjernet inden weekenden – må vi af vores fællesudgifter betale for at få ryddet op.

 

Der ligger også en reol på hjørnet af Ourøgade og Bryggervangen. Er der nogen der efter en uges tid skulle have fået kræfter til at bære den hele vejen hen til storskrald ville det være velset.

Alle affaldsskakter lukkes pga. påbud fra Arbejdstilsynet

Ved et tilsyn foretaget d. 17. november 2010 havde Arbejdstilsynet en anmærkning omkring arbejdsforholdene i forbindelse med tømning af skakterne.

Ejerforeningen fik muligheden for selv at handle på problematikken, ellers ville foreningen få et påbud om arbejdsforholdene. Bestyrelsen har derfor truffet den beslutning, at alle skakter lukkes indtil videre. Vi vil i bestyrelsen gå i gang med at se på løsningsmuligheder, men indtil da må man selv gå ned med skraldet.

Skakterne vil blive lukket senest fredag d. 19/11 2010.

Plombering af skakter

Ved lukning af skakter, vil varmemesteren fremover plombere håndtaget, således at det ikke kan åbnes. Vi gør det for at undgå gaffatape og et grimt opslag på hver etage. Fremover vil der kun blive informeret via opslagstavlen i den enkelte opgang og via hjemmesiden.
Plomberingen bedes respekteres. Hvis plomberingen bliver brudt, har vi ikke andre muligheder end at forlænge karantæneperioden.