Generalforsamling 2017

Kære beboer,

Du informeres hermed at generalforsamlingen afholdes i år d. 26.4. Vi mødes som hvert år kl.18 i gården. Administratoren sender som altid en indkaldelse per post.

Husk at forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen senest d.15.3, på bestyrelsens officielle postadresse eller i den sorte postboks i gården.

Desuden mangler bestyrelsen nye kræfter, for fortsat at kunne drive vores velfungerende ejendom på en proaktiv måde.

Vi opfordrer derfor alle engagerede beboere (ejere og lejere, se nedenstående) til at stille op til bestyrelsen, når der skal vælges nye medlemmer på generalforsamlingen.

For at blive medlem af bestyrelsen, skal du være ejer af en lejlighed i ejendommen, eller som lejer, repræsentere ejeren af din lejlighed via en fuldmagt.

Hvis du ønsker mere information om bestyrelsesarbejdet kan du kontakte os på bestyrelsen@bryggervangen.com.

Mange hilsner fra bestyrelsen.

Generalforsamling 2016

Bestyrelsen vil gerne informerer beboerne hermed om, at Ejerforeningens årlige Generalforsamling bliver d. 14. april kl. 18.00.

Forslag til generalforsamlingen skal være vores administrator Dansk Financia i hænde senest 8 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Traditionen tro bliver generalforsamlingen afholdt i et telt i haven, hvor vi samtidig vil sørge for lidt at drikke og efterfølgende en pølse på grillen.

Vi glæder os til at møde jer.

Bestyrelsen

Ekstraordinær generalforsamling torsdag d. 19/9-2013

En venlig reminder om at vi på torsdag har endnu en forsamling for at tage stilling til, om vi skal deltage i Klimakvarterets LAR-projekt. For at give et så fuldestgørende svar som muligt til Klimakvarteret, skal vi ved afstemningen være repræsenteret med 2/3 fordelingstal. Vi vil derfor gerne opfordre til, at hvis man ikke kan møde op ved afstemningen, at man da istedet sikre at få lavet en fuldmagt.

 

Generalforsamling 2013

For god ordens skyld informere Bestyrelsen hermed om, at Ejerforeningens årlige Generalforsamling bliver d. 18. april kl. 18.00.

Forslag til generalforsamlingen skal være vores administrator Dansk Financia i hænde senest 8 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Traditionen tro bliver generalforsamlingen afholdt i et telt i haven, hvor vi samtidig vil sørge for lidt at drikke og efterfølgende en pølse på grillen.

NB – medbring varmt tøj

Vel mødt!

Bestyrelsen

Nyhedsbrev – sommeren 2012

Så er sommerens nyhedsbrev skrevet og sendt til alle ejere sammen med referatet fra Generalforsamlingen.
Skulle du ikke have modtaget brevet med post – kan du læse nyhedsbrevet her:

NYHEDSBREV SOMMER 2012

Bemærk venligst de to datoer for fællessøndage:
· Søndag d. 29. Juli
· Søndag d. 16. September

Vi planlægger at starte kl. 13 og afslutte med fællesspisning i haven – vi glæder os til at se såvel ejere som lejere.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Tak for i går!

Til alle der deltog i Ejerforeningens Generalforsamling i går, vil den tidligere, som samtidig nu også er den nye Bestyrelse, sige tak for fremmødet og tak for gode input og dialog. Også en speciel tak til jer som var så venlige, at rydde det stor-skrald op, som var blevet stillet i den nyrenoverede midtergang i kælderen under Bryggervangen. Det sparede foreningen for penge og tid.

Det blev hen over det efterfølgnede hyggelige samvær, besluttet at vi vil slå teltene ned på søndag d. 29. april omkring kl 17.00 – og samtidig grille resten af pølserne og nyde en øl eller vand.

Alle er velkomne til at kigge ned i haven og møde os.

Samtidig ønsker vi de 2 nye suppleanter velkomne. Når Bestyrelsen har afholdt næste bestyrelsesmøde og konstitueret sig, vil vi naturligvis melde det ud på hjemmesiden m.v.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Beboerforslag: Legeplads

Desværre er der gået lidt koks i udsendelsen af beboerforslagene. Der har desværre manglet en formulering til forslaget omkring en legeplads i gården, denne følger her:

Forslag vedr. legeplads

Ønsket om en legeplads for de efterhånden mange af ejendommens mindste beboer er stort! Og de næste år bliver antallet af de små, nok ikke mindre, da mange er “tvunget” til at blive boende grundet de svære tider.

Det er ikke nogen hemmelighed, at etablering af en legeplads kan være en bekostelig affære, og da vi ikke ønsker at påføre foreningen større udgifter end hvad nødvendigt er, har vi undersøgt mulighederne for en gratis sponsoreret legeplads. Eneste udgift i denne forbindelse, vil være et fast månedlig beløb, som man betaler til leverandøren til vedligeholdelse, eftersyn mv. Det betyder at foreningen altid kender udgifterne, at ingen skal bekymre sig om hvem der skal vedligeholde pladsen og ikke mindst, om legepladsen er forsvarlig!

Vi foreslår at legepladsen etableres der hvor den nuværende sandkasse er. Altså at sandkassen fjernes, bænkene flyttes og vi derved kan have et område, som ejendommens mindste kan nyde glæde af!

Nedenfor kan læses det meste vedr. sponsoreret legeplads, og ellers kan man gå ind på www.indu.dk for yderlig info.

Til slut vil vi gerne tilføje, at vi selvfølgelig gerne melder os frivilligt som “tovholder” på projektet.

Vi håber at alle vil støtte op om forslaget, så vores dejlige have også kan blive til glæde for de mindste.

Forslaget er indsendt af:
Malene og Mads Haugaard
Ourøgade 29, st. th.

GENERALFORSAMLING – sæt X i kalenderen d. 26. april 2012

For god ordens skyld informere Bestyrelsen hermed om, at Ejerforeningens årlige Generalforsamling bliver d. 26. april kl. 18.00.

Traditionen tro bliver generalforsamlingen afholdt i et telt i haven, hvor vi samtidig vil sørge for lidt at drikke og efterfølgende en pølse på grillen.

FORSLAG til generalforsamlingen er allerede velkomne nu, man behøves ikke vente til sidste øjeblik .-)

Vel mødt – hilsen Bestyrelsen