Sankt Kjelds Gade 25 – Kælderdør i opgang blokeres midlertidigt

Særligt til beboere i i Sankt Kjelds Gade 25 

I forbindelse med HOFORs konvertering af fjernvarmen fra damp til vand, skal der anlægges en ny stikledning til vores varmecentral. Den nye ledning vil løbe parallelt med eksisterende ledninger for brugsvand og eksisterende fjernvarmeledning, hvilket er igennem Sankt Kjelds Gade 25.

I løbet af kommende uge(fra mandag d. 15. august) vil arbejdet påbegyndes. Der vil som noget af det første skulle bores et hul i muren i kælderen i opgangen i Sankt Kjelds Gade 25. Der vil derfor i løbet af ugen være begrænset adgang til kælderen i denne opgang samt forventes noget larm. Denne del af arbejdet forventes at vare 1 dag.

Derudover skal der bankes et hul i muren i varmecentralen, hvilket vil medføre en del støjende arbejde. Denne del af arbejdet forventes ligeledes at vare 1 dag.

HOFOR vil varsle med opslag i opgangen inden arbejdet påbegyndes. Ved problemer skal HOFORs byggeleder kontaktes, kontaktoplysninger vil findes på opslag i opgangen. Bestyrelsens kan i nødstilfælde kontaktes ang. denne sag på: herle@bryggervangen.com.

Mvh Bestyrelsen

Lukket for varmen i løbet af mandag – larm fra varmecentralen

Larm fra varmecentralen – opdatering.

Reci, som står for dele af varmecentralen, har i løbet af denne uge været ude for at observere larmen fra varmecentralen. De mener støjen skyldes varmevekslerene.

Der vil derfor være lukket for varmen i perioder i løbet af mandag (d. 6/7)  i mens Reci arbejder med varmevekslerene.

Håber ikke det fører til for mange gener.

Mvh Bestyrelsen

Forsøgsopstillinger i forbindelse med LAR-projektet

Kære beboere i Skt. Kjeldsgadekarréen

Nu er der etableret forsøg i jeres gård. Desværre har det ikke været muligt at lægge noget forsøg i leje-ejendommens gård. Det er meget ærgerligt.

Forsøget VANDREMØBLERNE udgøres af 15 baljer med spiselige planter, 10 stole og 2 borde. Baljerne står på hjul og møblerne er meget lette. D.v.s. hele forsøget kan flyttes rundt. Lige nu står vandremøblerne i andelsboligforeningen og i ejerforeningen. Vi håber at vandremøblerne på et tidspunkt kan vandre ind i leje-ejendommens gård. I mellemtiden må møblerne gerne vandre omkring i de andre to gårde og vi vil bede jer to foreninger om at holde porten mellem jer åben imens forsøget varer.

Forsøget AKVÆDUKTEN udgøres af et bakkelandskab med bakker og regnbed og en stålkonstruktion der leder vand fra et tagnedløb over en kældernedgang og hen til regnbedet. Ståkonstruktionen kommer i august men allerede nu har vi lavet bakkelandskab og plantet. Der vil blive etableret en midlertidig løsning for at få vand fra taget hen til regnbedet. AKVÆDUKTEN er placeret i ejerforeningens gård.

I august vil alle beboere blive inviteret til en indvielse af forsøgene. Vi vender tilbage om dette.

Med venlig hilsen

Rådgivergruppen

Varmeproblemer

Flere oplever problemer med at få varme på sine radiatorer.

Det kan skyldes 2 ting. 

1. Hovedregulatoren i kælderen er stoppet. Opgangen forsynes derfor ikke med varme. 

2. Lokale problemer med sin radiator. 

Man kan selv teste hvilke af de 2 årsager man er udsat for hvis man ikke har varme på sin radiator.

Hvis begge vandrør ved radiatoren er kolde vil det være problem nr. 1.

Er det ene rør og det andet koldt eller lunt vil det være problem nr. 2.

På torsdag kommer Finn L. Davidsen og gennemgår alle hovedregulatorer i kælderen.

Dette vil løse problem nr. 1.

Er man udsat for problem nr. 2 skal man melde det til bestyrelsen senest onsdag kl. 16 på bestyrelse@bryggervangen.

Bestyrelsen vil gøre Finn L. Davidsen opmærksom på at man oplever problemer, og de vil komme og afhjælpe det torsdag formiddag.

Man skal derfor være hjemme, eller lægge en nøgle til Finn L. Davidsen under sin måtte eller i den sorte postkasse i gården.

Finn L. Davidsen løser kun problem nr. 2. i lejligheden vedr. varme hvis det er meldt til bestyrelsen.

Manglende varmt vand pt. 2

OPDATERING: Nu er pumpen skiftet, og der skulle være varmt vand på vej ud i rørene igen.

Der er lige nu ved at blive skaffet en ny pumpe til varmecentralen. Så hvis alt flasker sig som det skal, skulle der gerne komme varmt vand tilbage i aften.

Information efter vandskade i kælderen

Nu er der renset op efter vandskaden ved hjørnet Sankt Kjelds Gade/Ourøgade. Vi er desværre ikke sluppet helt billigt.

Der er kommet vand i el-installationerne i kælderen, og det er derfor ikke muligt at tænde den sikringsgruppe, der styrer lyset i kælder og opgange, samt strømmen til dørtelefonerne og porten. De berørte opgange er Ourøgade 27 til 33 og Sankt Kjelds Gade.

Affugterne står nu og kører på fuld kraft i kælderen, og vi håber, de kan afhjælpe problemet. Hvis ikke må vi få en elektriker til at gå installationerne igennem mandag.

Indtil da anbefaler vi, at man tager en lommelygte med i kælderen, hvis man skal derned i mørket.