Har du kælderrum nr. 54?

Har du kælderrum 54? Så kontakt venligst bestyrelsen hurtigst muligt på bestyrelse@bryggervangen.com.

Vi har akut behov for adgang da regulatoren til varmen i Ourøgade 29 TH sidder i kælderrum 54.
Og da varmen ikke virker i Ourøgade 29 TH har vi behov for adgang til kælderrummet, da VVS’eren skal ind og justere på regulatoren.

Høre vi ikke noget fra ejeren af kælderrum 54 inden tirsdag aften ser vi os nødsaget til at klippe låsen – ejerforeningen dækker selvfølgelig omkostningerne til en ny lys af samme type. Dette er af hensyn til de beboere i Ourøgade 29 TH som står uden varme.

Opdatering på kælderen

Efter at have haft besøg af rottefængeren, er vi blevet bedt om at lukke affaldsskakterne i den del af kælderen, hvor rotten befinder sig.

Vi skal nu have rengjort affaldsskakterne og sat fælder op i skakterne. Hvis det ikke lykkedes med fælderne skal hele kælderen gennemgåes, rum for rum.

Vi håber ikke at det kommer så vidt, men vil blot informere om, at det kan komme til at være nødvendigt at bede om nøgler til kælderrum.

Varmen

Der er i fredags udført yderligere justeringer på varmecentralen, af vores rådgivende ingeniør. Har man stadig problemer med varmen, kan et sidste forsøg være at skrue helt op for radiatoren natten over.

Skulle man stadig have problemer med varmen, efter en udluftning af radiatoren, eftersyn af varmeventilen og et forsøg på at fremprovokere en gennemstrømning, må man meget gerne kontakte bestyrelsen på bestyrelse@bryggervangen.com. Husk adressen i mailen, så vi kan danne os et overblik over hvor i ejendommen der evt. er problemer.

Rotten i kælderen

Rotten vil desværre ikke forsvinde af sig selv. Kælderen under Ourøgade 33 til 27 vil derfor han over weekenden blive opdelt i afsnit. Dette gøres for at få lokaliseret præcist hvor rotten befinder sig. Opdelingen vil betyde at der ikke vil være fri passage igennem hele kælderen, forhindringerne er dog til at passere da de ikke vil være højere end 50 cm.

Manglende varme

Efter at der er blevet åbnet for varmecentralen, er tingene ikke helt forløbet som håbet. Vi arbejder intenst på at få anlægget op og køre korrekt, men tingene sker desværre ikke for dag til dag. Vi skal nok sørge for at anlægget køre bedst muligt, ind til automatikken fungere korrekt igen.

Opgørelse over rørprojektet

Den endelige afslutning for rørprojektet er ved at falde på plads. Vi beklager, at det desværre er trukket ud, dette hovedsageligt grundet pludselige overophedninger i varmecentralen og deraf følgende ekstraarbejder.

Vi arbejder på højtryk med at få de sidste ting på plads, og da vi hurtigst muligt skal have konverteret selve “byggeprojekt-kontoen” om til det reelle “byggelån”, vil vi allerede nu give en status.

De faktiske omkostninger i alt er pt skønnet til 10,9 mill. kr.

Første udgangspunkt efter licitation var et ren bygge-budget  på 10,6 mill. kr. I dette tal var IKKE medtaget div adm. omkostninger, såsom administrator-bidrag, tilladelser, entrepriceforsikring, etablering af byggekredit, bank-omkostninger og renter m.v.  Bestyrelsen har været lidt usikre på størrelsen af disse omkostninger, men et skøn var 5-10% af byggesummen dvs. ca. mellem 700.000 kr. til 1. mill. kr.

Vi kender endnu ikke det eksakte beløb for disse såkaldte “administrative omkostninger”, da vi først kan gøre kontoen helt op, når vi ved hvor mange, der ønsker at deltage i fælleslån hhv. hvor mange, der ønsker at betale for projektet med det samme. Ydermere kender vi heller ikke de eksakte renteomkostninger på selve byggeprojekt-kontoen, da den som sagt først gøres op den dag, der konverteres til byggelån (fælleslån).

De skønnede beløb, som er udarbejdet i samarbejde med administrator og ud fra de allerede beregnede renter, er som skrevet 10,9 mill. kr.

Som besluttet på generalforsamlingen i 2010 er der hensat 2.050.000 kr til rørprojektet. Dvs. det beløb, som skal indfries / belånes vil være ca. 8,9 mill. kr.

Såfremt det skønnede beløb holder. vil udkast til opgørelse se således ud:

Pris:                                        10,9 mill. kr. (skønnet)

Hensat:                                    2,0 mill. kr.

Udgifter til fordeling:           8,9 mill. kr. (skønnet)  

E/F Bryggervangen’s fordelingstal 692

Udgift pr. fordelingstal ca. 13.500,- kr.   /   Dvs. lejligheder med fordelingstal 4 – vil have en skønnet pris på 54.000,- kr.

Administrator vil hurtigst muligt og helst i næste uge sende brev med oplæg til finansiering samt yderligere detaljer omkring fælleslån eller direkte betaling af projektet. Grunden til at Bestyrelsen vælger allerede nu, at informere på hjemmesiden og opslag er, at ejerne hurtigst muligt skal tage beslutning for, hvordan man vil betale/finansiere sin andel.

Det vil være administrator der forestår udarbejdelsen og færdiggørelsen af finansiering/betaling..

Varme – radiatorpleje

Fyrringssæsonen er nær, og radiatorne trænger derfor til at man tjekker dem igennem.

Følgende skal gøres for at sikre at radiatoren virker optimalt:

1. Masser termostaten

2. Udluft radiatoren (Dette gælder primært for 4 sal)

Ved man ikke hvordan dette gøres kan man med fordel se disse to youtube film:

Film 1 (Vi har den anden termostattype han nævner)

Film 2 (Der nævnes man skal bruge en nøgle. Man kan også blot bruge en lige kærvet skruetrækker – Se nederst)

 

Traditionen foreskriver at vi åbner helt op for varmeanlægget den 1. oktober.

Men da det kolde vejr allerede er indtruffet arbejder vi på at få åbnet helt op for varmen tidligere end d. 1/10.

 

(Lige kærvet skruetrækker)

 

 

Rotte i kælderen v.2

I dag har vi haft besøg af rottefængeren, som har sat nogle fælder op. Ved samme lejlighed bad han om at man var opmærksom på hvad man havde i sit kælderrum. Så hvis du har noget der kan kategoriseres som foder, må du meget gerne sørge for at tage dette op af dit kælderrum.

Hvis rotten ikke går i fælden

Hvis fælderne ikke virker, kan vi blive nødsaget til at gennemgå kælderen under Ourøgade 27-33. Dette vil betyde at, det kan blive nødvendigt at bede om nøgler til diverse kælderrum. Så hold dig venligst opdateret i den næste tid, så vi kan få udleveret de nøgler vi måtte have brug for, hurtigst muligt.

Såfremt vi ikke når at få nøglen, vil vi klippe låsen for at få adgang. Vi skal dog nok sørge for at sætte en ny lås op, og udlevere de nye nøgler.