AFHENTNING AF OVN & PETROLEUM FOR INTERIMISTISK VARME

For de berørte opgange hhv. de enkelte beboer, der har modtaget skrivelse om interimistisk varme, er der mulighed for at afhente ovn/petroleum på ejendomskontoret på følgende tidspunkter:

MANDAG d. 3. oktober – kl. 21.30 til kl. 22.00

TIRSDAG d. 4. oktober – kl. 7.15 til kl. 7.45

MANDAG d. 10. oktober – kl. 19.00 til kl. 20.00

TIRSDAG d. 11. oktober – kl. 7.15 til kl. 7.45

Vi vil løbende holde hjemmesiden www.bryggervangen.com opdateret for nye datoer/tidspunkter. Dog henstilles det til, at hvis man ønsker en ovn, bedes den afhentet snarest muligt.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Vedrørende kælderrum 87 & 88

Vores håndværkere har behov for at få adgang til kælderrum 87 og 88 igen, for de kan færdig gøre rørarbejdet i det område.

Ejerne af disse rum bedes derfor aflevere en kopi af deres nøgle i den sorte postkasse i gården.

Senest søndag d. 18 september kl. 20!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen E/F Bryggervangen

AFHENTNING AF OVN & PETROLEUM FOR INTERIMISTISK VARME

For de berørte opgange hhv de enkelte beboer, der har modtaget skrivelse om interimistisk varme, er der mulighed for at afhente ovn/petroleum på ejendomskontoret på følgende tidspunkter:

MANDAG d. 19. September – kl .18.30 til kl 19.30

TIRSDAG d. 20. September – kl. 7.30 til kl. 8.00

 MANDAG d. 26. September – kl .18.30 til kl 19.30

TIRSDAG d. 27. September – kl. 7.30 til kl. 8.00
Vi vil løbende holde hjemmesiden www.bryggervangen.com opdateret for nye datoer/tidspunkter. Dog henstilles det til, at hvis man ønsker en ovn, bedes den afhentet snarest muligt.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Er rørprojektet fradragsberretiget? V.2

Vi har nu fået input fra en ejer i vores ejerforening, som har talt med skat omkring muligheden for at benytte fradragsmuligheden.

Og det er desværre ikke muligt i vores tilfælde at benytte fradragsmuligheden. Da det rent teknisk er ejerforeningen som får udført dette arbejde, og ikke hver enkelt ejer.

Vi kan derfor kun krydse fingre for at loven bliver ændret inden vores store rørprojekt er færdigt.

Arbejdssøndag

Bestyrelsen ved godt, at man er lidt sent ude. Men vi har valgt at holde fast og forsøge at lave en arbejdsweekend/dag – søndag d. 11. september.

Så skulle du/i med denne korte varsel, have mulighed for at deltage til nogle timers fællesaktivitet omkring vores ejendom, så sæt kryds i kalenderen. Vi mødes kl. 12 i haven – bestyrelsen sørger for lidt til ganen.

Aktiviteterne vil være alt fra oprydning i haven – til lidt forskelligt bygge aktivitet og gennemgang af opgange… Nærmere derom senere…

Har du en god ide – så hold dig ikke tilbage, send os gerne en mail herom.

Tilmelding til: bestyrelse@bryggervangen.com

Vi glæder os til at se dig

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Ingen varme fra centralvarmeanlægget til vinter!

Som tidligere udmeldt af vores rådgivende ingeniører Peter Jahn & Partner I/S – så har det desværre vist sig ikke at være muligt, at anvende eksisterende varmeanlæg samtidig med det nye varmeanlæg, hvorfor det er nødvendigt at etablere interimistisk opvarmning i de lejligheder, hvor der udføres arbejde i fyringssæsonen

De berørte lejligheder og tidsperioder er:

Fyringssæson opstart 1. oktober

Ourøgade 25 – til og med uge 41

Ourøgade 23 – til og med uge 43

Ourøgade 21 – til og med uge 45

Ourøgade 19 – til og med uge 47

Bryggervangen 12 – til og med uge 49

Bryggervangen 14 – til og med uge 50

Bryggervangen 16 – til og med uge 51

Uforudsete hændelser forbeholdt

Bestyrelsen har overvejet forskellige muligheder for den interimistiske opvarmning, og nået frem til at petroleumsovne med såkaldt laserfordeling af varmen, mindst kondens samt timer-funktion og børnesikring, er den bedste model.

Der vil blive stillet een laser-kamin til rådig pr. lejlighed (ialt 70 lejligheder bliver berørt). Denne skal returneres umiddelbart efter arbejdet er færdigt og varmen igen virker i den enkelte lejlighed.

Byggeprojektet lejer ovnene, men bliver de ikke leveret tilbage til aftalt tid – vil bestyrelsen/byggeprojektet forbeholde sig ret til at opkræve manglende aflevering via fælles omkostningerne.

Bestyrelsen arbejder på fuldt tryk for at finde en fair løsning omkring afregningen den interimistiske varmekilde.

Nærmere information omkring udlevering af laserkaminen samt petroleum følger.

Pas på parasollen

Vi har til aften haft besøg af brandvæsenet net på grund af en parasol, der er blæst fra en tagtaresse op på taget. Så husk at sætte parasollerne godt fast, deroppe på 5. sal.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Toiletvognen i gården

Der har været lidt bøvl med toiletvognen i gården. Det viste sig at slangen der løber i kloarken var hivet ud. Vi har fået af vide at der skal en del til før slangen ryger ud, men blot for at være på den sikre side vil vi bede om, at man undergår, at køre over eller på anden måde rammer eller rykker ved slangen der løber ud i kloarken.

På forhånd tak.