Forårsarbejdsdag

Efter den gode oplevelse, som sidste arbejdseftermiddag gav – Så vil bestyrelsen gerne invitere til endnu en eftermiddag med både hårdt arbejde og hygge.

Lørdag. 30 april kl 13-16.  Klokken 16 tænder vi op i grillen og får noget velfortjent mad sammen.

Opgaverne lyder både på oprydning i kælderen, men også regnbedene, fortorvshaven og skraldeområderne trænger til en kærlig hånd eller to.

Tilmelding er nødvendig grundet indkøb af mad. Tilmelding til: bestyrelsen@bryggervangen.com senest mandag d. 25. april.

Mvh Bestyrelsen

Fyldte skraldecontainere

Containterne er blevet meget fyldt på det sidste, da renovatøren desværre ikke kunne komme ind i gården. Det skyldes en fejl fra vores låsesmed, som har været tilkaldt igen for at rette på portlåsen. Containerne bliver tømt fredag.

Vi beklager ulejligheden.

Mvh

Bestyrelse

Ordensregler for vaskeriet

Da vi alle gerne vil have, at vores fællesvaskeri er lækkert og indbydende, vil bestyrelsen gerne gøre opmærksom på at følgende ordensregler for vaskeriet overholdes:

  • Tør spildt vaskepulver op 
  • Rengør sæbeskåle for vaskepulver efter brug
  • Lad ikke dit tørre tøj hænge i flere dage (det må tages ned af andre der har brug for pladsen, så snart det er tørt)
  • Sæt kurve på plads efter brug
  • Fold tørrestativer sammen 

Barnevognsrum 

Så er det tid til lodtrækning af pladser i barnevognsrummet. Der er plads til 2 barnevogne. Er man interesseret i en plads bedes man skrive en mail til vicevaert@bryggervangen.com.

Mailen skal indeholde 

Navn
Adresse 

Kontaktoplysninger (mail) 

Der vil blive trukket lod omkring d 15 feb og man får sin nøgle deromkring.
Hvis man “vinder” lodtrækningen, har man nøglen i et halv år frem, og bliver bedt om at aflevere den tilbage omkring august – det er muligt at forlænge, hvis man vinder lodtrækningen til den tid. 

Rotter og åbne døre

Nu begynder det at slå om i kulde og det er derfor meget vigtigt at lukke dørene, specielt ud mod gården. Når dørene er åbne kan der komme rotter ned i kælderen.

Vi har endnu engang fået en rotte ned i kælderen denne uge igennem en åben dør. Københavns Kommune er informeret og på vej ud for at fange den.

Mvh Bestyrelsen