Barnevognsrum

Vi har 2 ledige pladser i barnevognsrummet i kælderen under Bryggervangen 12.

Hvis man er interesseret skal man sende en mail til bestyrelse@bryggervangen.com, så kommer man med i lodtrækningen. Fristen for tilmelding er d. 25/10.

Man får sin plads i 6 måneder.

 

Rotten i kælderen

Rotten vil desværre ikke forsvinde af sig selv. Kælderen under Ourøgade 33 til 27 vil derfor han over weekenden blive opdelt i afsnit. Dette gøres for at få lokaliseret præcist hvor rotten befinder sig. Opdelingen vil betyde at der ikke vil være fri passage igennem hele kælderen, forhindringerne er dog til at passere da de ikke vil være højere end 50 cm.

Bryggervangen til debat

Tirsdag den 9. oktober kl. 19 åbner vi dialogen om Bryggervangen. Den “grønne kilde” på Bryggervangen er en af vores mest ambitiøse ideer. Vi forestiller os et sammenhængende grønt bånd, der forbinder Fælledparken og Kildevældsparken, og som kan lede regnvandet ned mod havnen, når der er styrtregn.
…men hvor er de største potentialer? …og hvordan ser de lokale behov ud? Vær med til at give et svar på vores workshop tirsdag den 9. oktober kl. 19 på sekretariatet, Vennemindevej 39, st.
Læs mere på klimakvarter.dk

Nye vinduer i opgangene

De nye vinduer til opgangene er ankommet og arbejdet påbegyndes midt september. Vi forventer alle berørte opgange har fået nye vinduer inden udgangen af oktober.

For god ordens skyld, vil vi godt informere om, at vi stadig arbejder med at kunne få malet/istandsat så mange opgange som muligt, men prioriteringen er, at først skal de nye vinduer sættes i. De berørte opgange er:

Sankt Kjelds Gade 27 & 29 samt Ourøgade 33, 31, 29, 27 og 25

Kælderskakterne i gården afspærres

Vi er halvvejs i projektet omkring de nye trappenedgange, og der påbegyndes støbning af nyt betonlag. Derfor vil der blive lukket helt for dørene ud mod gården. Det er meget vigtigt at man ikke bryder dette, da betonen skal tørre helt op, inden den må betrædes.

Indgang til vaskeriet: Der henstilles til, at man bruger hoveddøren fra gaden ved Ourøgade 23 & 21 – Den eneste indgang, der er åben fra gården er, Ourøgade 23.

Venligst respekter ovenstående, så vi ikke skal støbe flere gange.

Fællessøndag d. 16/9

Som tidligere udmeldt, har vi planlagt fællesdag:

SØNDAG D. 16. SEP. 2012 – kl. 13.00 i haven

Vi mødes i haven og får et par gode timer til at gå med småprojekter omkring ejendommen. Såvel ejere som lejere er velkommen, Vi afslutter med fællesspisning – medbring venligst selv tallerken, bestik og evt. et glas.

For god ordens skyld samt for indkøb af mad og drikke, vil vi bede dig sende en kort mail med tilmelding til: bestyrelse@bryggervangen.com

Vi glæder os til at se Jer!

Cykeloprydning

Det er blevet tid til en cykeloprydning på ejendommen.

Det vil foregå sådan at der i denne uge vil blive sat en strips på alle cykler der holder parkeret foran ejendommen og i gården.

I uge 36 vil de cykler hvor strips’en IKKE er blevet fjernet blive samlet sammen og sat i ”karantæne” ved affaldsskurene i gården.

Der vil de stå frem til storskraldsafhentningen den 12/10.

Er man derfor ude og rejse eller andet i den kommende 3 uger vil man frem til den 12/10 kunne hente sin cykel ved affaldsskurene.

Skulle der være nogle spørgsmål kan de sendes til vicevaert@bryggervangen.com

 

Med venlig hilsen

Viceværten

ÅBNINGSFEST FOR KLIMAKVARTER.DK 18. AUGUST

— http://www.klimakvarter.dk/abningsfest-for-klimakvarter-dk-18-august/ —

Lørdag den 18. august kl. 11-15 åbner miljøministeren Ida Auken Københavns første klimakvarter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro.

Kig forbi Tåsinge Plads mellem kl. 11-15, hvor du kan lave skolehaver i højbede, opleve en verden der er forbeholdt de få, cykle din egen smoothie, nyde en co2-neutral kaffe, vaske din cykel i regnvand, bytte en af dine planter med naboerne, løbe om kap med vandhelten Max 100, lære om vand med Energi- og Vandværkstedet, slå det lange græs på pladsen med le, nyde musik fra den CO2-neutrale musikcykel Karmakanonen, købe nyt på dagens loppemarked eller nyde Nikolaj Kirks lækre klimamad.

Og så kan du se arkitekternes visioner for området og høre, hvordan vi i fællesskab kan gøre ambitionerne til virkelighed.
Tag en snak med eksperterne om dine muligheder for at få hjælp til regnvandsopsamling eller andre grønne løsninger der er fremtidssikrede.

Det hele er gratis og sjovt, så tag venner, naboer og familien i hånden og kom forbi.

Program for den 18. august

Kl. 11-15: Klimakvarter.dk med en masse grønne aktiviteter
Se arkitekternes visioner for klimakvarter.dk og hør, hvordan vi i fællesskab kan gøre ambitionerne til virkelighed. Tag en snak med eksperterne om fremtidens løsninger og dine muligheder for at være med.
Nyd Nikolaj Kirks lækre klimamad, lav en have i højbede, tag med på gårdvandring eller på tur til et af byens største pumpestationer, prøv at cykle din egen smoothie, nyd en CO2-neutral kaffe, vask din cykel i regnvand, byt planter med naboerne, løb om kap med vandhelten Max 100, lær om vand med Energi- og Vandværkstedet, slå det lange græs på pladsen med le, hør musik fra en CO2-neutral musikcykel eller se klimacirkus.

Kl. 11: Taler fra den grønne talerstol. Miljøminister Ida Auken åbner klimakvarter.dk

Kl. 11.30:Klimateater for de små
Campingteatret tager de grønne klovnenæser på og ruller manegen ud for at lære de små lidt om gode klima- og vandvaner. Sjovt for hele familien, især de mindste.

Kl. 12-14: Nikolaj Kirk laver lækker klimamad.

Nyd en lækker klimavenlig ret, så længe lager haves.

kl. 13.00: Tina Saaby, Stadsarkitekt i Københavns Kommune fortæller om klimatilpasning.

Kl. 13.15: Oplev en verden, der normalt er forbeholdt de få.

Hvad gemmer sig bag de lukkede porte? Kom på gårdvandring igennem gårdene og få inspiration til nye måder at indrette gården på til gavn for beboere og klimasikring.
Eller tag med på tur til en af byens største pumpestationer, hvor du kan følge vandets vej under jorden. Vi dykker ned i rørenes mystiske univers på en tur til Strandvænget punpestation, der kun i dagens anledning er åben for offentligheden. Vi mødes kl. 13 på Tåsinge Plads og følges af sted.

Arrangementet foregår på den fine grønne plads på Tåsingegade på Østerbro.

Hvad: Åbningsfest for klimakvarter.dk
Hvornår:
 Lørdag den 18. august kl. 11-15
Hvor:
 Arrangementet foregår på den grønne plads på Tåsingegade på Østerbro.