1. års gennemgang for nye vand- og varmeinstallationer

Det er nu ca. 1 år siden at etablering af nye vand – og varmeinstallationer blev afsluttet. Som tidligere udmeldt vil der være en såkaldt 1års gennemgang af anlægget.

I den forbindelse, vil vores rådgivende ingeniør Peter Jahn og Partner bede dig om at anføre eventuelle fejl eller mangler på det skema, som er afleveret i alles postkasser i dag fredag d. 4/1-2013. Skemaet bedes udfyldt og afleveret i den sorte postkasse i gården, Ourøgade 33, senest:

Tilbagemeldingsfrist:  Tirsdag d. 15/1 2013

Såfremt der ikke er noget at bemærke bedes skemaet alligevel afleveret med afkrydsning i: intet at bemærke.

Gennemgang af arbejderne finder sted d. 22/1 2013 mellem kl. 8.30 -11.30

Hvis du har påtalt fejl eller mangler på skemaet, bedes du enten være hjemme eller forinden have afleveret en nøgle i den sorte postkasse i gården, Ourøgade 33. Husk at markere nøglen med nøjagtig angivelse af adresse.

Varme og termostater

Vedrørende de nye radiatoranlæg har rådgivende ingeniør oplyst følgende:

Det vigtigste er, at man kan opretholde den ønskede rumtemperatur som sædvanligvis er på 20 -22 grader. Du skal indstille ventilen således at dette opnås.

Husk en rumtemperatur måles typisk ved feks, at ligge et termometer på et spisebord midt i rummet. (ikke ved at hænge et termometer op på en ydervæg)

Temperaturen på radiator er helt iorden såfremt den er varm i toppen og kold i bunden. Det betyder nemlig, at returvandet som sendes tilbage til varmecentralen er afkølet meget, hvilket er udtryk for god udnyttelse af fjernvarmen.

Manglende varme i radiator på grund af luft forekommer normalt kun på øverste etage (4. sal.). Beboerne på 4. sal har fået udleveret en nøgle for udluftning af radiatorer.

For rigtig indstilling af termostatventiler henvises til følgende illustration fra Danfoss:
 

Nøgleudlevering

Så er stort set alle nøgler nu returneret i de enkeltes postkasser. Skulle det ske, at du af en eller anden grund har fået en nøgle, som ikke tilhører dig, bedes du venligst og hurtigst muligt træffe henvendelse til Bestyrelsen.

Ligeledes hvis du mangler at få din kælderrumsnøgle, forsøger vi også her at være behjælpelige – evt. må vi foranledige en ny hængelås til dig.

Desværre har vi enkelte nøgler i det aflåste nøgleskab, hvor mærkaten på nøglen er faldet af, hvorfor vi ikke har mulighed for at se, hvem den rette ejermand er. I begge tilfælde gælder det, at du træffer henvendelse til Bestyrelsen på:

 bestyrelse@bryggervangen.com

Venligst husk at påføre mailen dit navn og adresse samt kælderrumsnr. For henvendelser vedr. nøglerne holder Bestyrelsen åbent på ejendomskontoret mandag d. 20. feb. og igen d. 27. feb. mellem kl 19.00 – 20.00. 

Udlevering af kælderrumsnøgler

Da der stadig mangler arbejder i enkelte kælderrum – se venligst opslag af d.d. vedr. manglende adgang til enkelte kælderrum – kan vi desværre endnu ikke afslutte rørprojektet i kælderen.

Derfor afventer vi færdiggørelse af de manglende kælderrum, inden endelig udlevering af kælderrumsnøgler kan finde sted.

Så snart der er skaffet adgang til de sidste kælderrum og arbejdet er udført, vil kælderrumsnøgler blive tilbage leveret.

Vi beklager, at måtte udsætte tilbagelevering af nøgler. Men desværre, er der stadig rum, som endnu ikke har kunnet blive færdige.

Er dit rum med på listen – venligst tag aktion hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Tak for hjælpen!

Kære med-beboere.

En stor tak for et godt samarbejde. Trods kort varsel fra ISTA / Clorius vedrørende opsætning af nye varmemålere, lykkedes det i fællesskab at få adgang til 142 ud af de i alt 150 lejligheder, som skal have monteret de nye varmemålere.

De sidste 8 lejligheder vil blive kontaktet direkte af ISTA / Clorius.

Vi ved det har været en turbulent tid med nøglekoordineringer og adgang til såvel lejligheder samt kælderrum. Men her skal lyde en særlig tak for hurtigt reaktion.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Opfølgning på varmemålere – fredag d. 3/2

For de beboere, som ikke har haft mulighed for at være hjemme eller aflevere en nøgle til lejligheden, således at ISTA kunne påmontere nye varmemålere, er der organiseret en opfølgningsdag.

ISTA vil komme igen fredag d. 3. februar – har du ikke mulighed for at være hjemme, er der mulighed for at aflevere nøglen til lejligheden i den sorte postkasse i gården ved ejendomskontoret. (gerne i den allerede udleverede lille brune kuvert fra ISTA/Clorius – Husk at påført navn og adresse)

Deadline for nøgleaflevering er fredag d. 3. Feb. kl. 8.30

Alle lejligheder skal have en varmemåler – de lejligheder, som endnu ikke har målere påmontoret, vil stadig blive beregnet for varmeforbrug ud fra et grad-dags system, som ISTA Clorius står for.

NB. 5. sal’s lejlighederne er ikke berørt af den nye påmontering, da her allerede er installeret nye målere.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

ISTA / CLORIUS – Montering af nye varmemålere

Efter alle opgange nu har fået installeret nye radiatorer og tilkoblet det nye varmesystem, er det tid til at få installeret de nye varmemåler.

Alle beboere har af ISTA fået en lille brun kuvert i postkassen, hvor man kan aflevere sin nøgle, hvis man ikke har mulighed for at være hjemme på det angivet tidspunkt. Det har så været meningen at ISTA selv ville have en inspektør på ejendommen, som skulle varetage denne nøgle håndtering. Det viser sig  ikke at være tilfældet.

Derfor står bestyrelsen nu til rådig for nøgle-indsamlingen. Har du derfor ikke mulighed for at være hjemme på det angivende tidspunkt, er du velkommen til at aflevere din nøgle i kuverten (påført navn og adresse) i den sorte postkasse i gården v. ejendomskontoret. Deadline mandag morgen kl. 7.00.

Murbrokker ved Sankt Kjelds Gade

Der har i de sidste mange uger ligget bygningsaffald på parkeringspladsen ved Sankt Kjelds Gade. Dette bedes hurtigst muligt fjernet af rette ejermand.
Privat bygningsaffald er ikke en del af entreprisen for rørprojektet og ej heller en opgave, der hører under vores ejendomsservice.

Vi håber, at det er en “forglemmelse” fra vedkommende, som har fået renoveret lejligheden. Således, at vi undgår at alle skal betale for, at en lejlighed ikke formår at overholde reglerne.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.