Sankt Kjelds Gade 25 – Kælderdør i opgang blokeres midlertidigt

Særligt til beboere i i Sankt Kjelds Gade 25 

I forbindelse med HOFORs konvertering af fjernvarmen fra damp til vand, skal der anlægges en ny stikledning til vores varmecentral. Den nye ledning vil løbe parallelt med eksisterende ledninger for brugsvand og eksisterende fjernvarmeledning, hvilket er igennem Sankt Kjelds Gade 25.

I løbet af kommende uge(fra mandag d. 15. august) vil arbejdet påbegyndes. Der vil som noget af det første skulle bores et hul i muren i kælderen i opgangen i Sankt Kjelds Gade 25. Der vil derfor i løbet af ugen være begrænset adgang til kælderen i denne opgang samt forventes noget larm. Denne del af arbejdet forventes at vare 1 dag.

Derudover skal der bankes et hul i muren i varmecentralen, hvilket vil medføre en del støjende arbejde. Denne del af arbejdet forventes ligeledes at vare 1 dag.

HOFOR vil varsle med opslag i opgangen inden arbejdet påbegyndes. Ved problemer skal HOFORs byggeleder kontaktes, kontaktoplysninger vil findes på opslag i opgangen. Bestyrelsens kan i nødstilfælde kontaktes ang. denne sag på: herle@bryggervangen.com.

Mvh Bestyrelsen

Information efter vandskade i kælderen

Nu er der renset op efter vandskaden ved hjørnet Sankt Kjelds Gade/Ourøgade. Vi er desværre ikke sluppet helt billigt.

Der er kommet vand i el-installationerne i kælderen, og det er derfor ikke muligt at tænde den sikringsgruppe, der styrer lyset i kælder og opgange, samt strømmen til dørtelefonerne og porten. De berørte opgange er Ourøgade 27 til 33 og Sankt Kjelds Gade.

Affugterne står nu og kører på fuld kraft i kælderen, og vi håber, de kan afhjælpe problemet. Hvis ikke må vi få en elektriker til at gå installationerne igennem mandag.

Indtil da anbefaler vi, at man tager en lommelygte med i kælderen, hvis man skal derned i mørket.

Dørpumpe – Sankt kjelds gade 25

Kælderdøren er nu repareret og har fået ny dørpumpe – med en såkaldt
klik-åbning. Dvs. døren kan holde sig selv, når man forsigtigt åbner den
helt.

Dette tiltag er sket, efter at døren gentagne gange er blevet repareret som
følge af, at den er blevet holdt åben med en cykelslange og dermed blevet
skæv.

Vi beder derfor om, at klik-funktionen fremover benyttes, hvis man
ønsker at holde døren åben i længere tid.

Med venlig hilsen
Viceværten

Til beboere i Skt. Kjeldsgade

De beboere der har kælderrum under Skt. Kjeldsgade skal alle aflevere en nøgle til deres kælderrum. Nøgle skal helst være afleveret i postkassen i gården inden mandag morgen. Vi beklager den sene udmelding, og håber ikke det giver for mange problemer.

Den nye rørføring kræver at håndværkerne skal have adgang til alle rum.

Skakterne i Skt. Kjeldsgade 25 og 29 er blevet lukket

Den 13. november er skakterne i Sankt Kjeldsgade 25 og 29 blevet lukket. I nummer 25 skyldtes det store stykker pap og genstande, der ikke hører til i en affaldsskakt, og i nummer 29 blev skakten lukket på grund af åbne metaldåser og bøjler.

Vi opfordrer derfor folk til at tænke over, hvad de putter i skakten, da det går ud over hele opgangen, hvis nogen kaster andet end køkkenaffald i skakten. Husk altid at pakke affaldet ind, og kast ikke glas eller farligt affald i skakterne.

Skakterne er lukket i to måneder og bliver genåbnet den 13. januar 2010.

Se mere information om lukkede skakter her.