Kom til arbejdseftermiddag med den nye bestyrelse

Den nye bestyrelse har netop afholdt vores første bestyrelsesmøde sammen. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet.

Som noget af det første vil vi gerne invitere til en hyggelig arbejdseftermiddag søndag d. 30 august kl 13-16.  Klokken 16 tænder vi op i grillen og får noget velfortjent mad sammen.

Arbejdseftermiddagen skal gerne hjælpe med at få ryddet op i gården men også at gøre den lidt hyggeligere.

Tilmelding er nødvendig grundet indkøb til grilmad. Tilmelding til: bestyrelsen@bryggervangen.com senest onsdag d. 26. august.

Mvh Bestyrelsen

Fælles søndag

I går fik vi afholdt fælles søndag, med stor succes.

Der var et stort fremmøde. Og vi fik ordnet rigtig mange ting på fællesarealerne. Bl.a. malet stakit, beskåret planter, ryttet ud i kælderen, ryttet byttehjørnet, skabt et planterum (trappenedgang v. O25),  bygget skelet til tag på skraldeskur og en masse andet.

I højt humør og god stemning fik vi afsluttet dagen med fællesspisning i gården.

Bestyrelsen vil gerne takke alle de fremmødte. Det var super at få jeres opbakning til dagen. Og vi håber at se jer til fremtidige fællessøndag.

Man kan se billeder fra dagen her.

Arbejdssøndag

Bestyrelsen ved godt, at man er lidt sent ude. Men vi har valgt at holde fast og forsøge at lave en arbejdsweekend/dag – søndag d. 11. september.

Så skulle du/i med denne korte varsel, have mulighed for at deltage til nogle timers fællesaktivitet omkring vores ejendom, så sæt kryds i kalenderen. Vi mødes kl. 12 i haven – bestyrelsen sørger for lidt til ganen.

Aktiviteterne vil være alt fra oprydning i haven – til lidt forskelligt bygge aktivitet og gennemgang af opgange… Nærmere derom senere…

Har du en god ide – så hold dig ikke tilbage, send os gerne en mail herom.

Tilmelding til: bestyrelse@bryggervangen.com

Vi glæder os til at se dig

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Fastelavn

Et brag af en Fastelavnssøndag den 6. marts 2011 kl. 16:00

Traditionen tro holder beboerforening Fastelavnsfest for børn, andre barnlige sjæle. I den anledning byder vi på varm kakao, the, og/eller kaffe samt en dejlig Fastelavnsbasse.

Der vil komme et opslag i opgangene så man kan melde sig til.

Vis ejendommen frem

Kom med og se ejendommen fra en ny side, når vi går en tur på ejendommens fællesarealer og får en snak om, hvordan vi som fællesskab har indrettet os, så der er plads til alle. Hvis du er ny beboer på ejendommen har du sikkert en masse spørgsmål og rundturen er en oplagt mulighed for at få svar på dem.

Mød os den første onsdag i hver måned kl. 19.30 foran Ourøgade 31.

Vi ses!

Generalforsamling 2010

Så er tiden kommet til dette års generalforsamling i ejerforeningen. Du skal sætte kryds i kalenderen den 29. april, og generalforsamlingen afholdes for 3. år i træk i gården under et til lejligheden anskaffet stortelt. Der er kun adgang for ejere til generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil der blive serveret mad fra grillen samt øl og sodavand. Her er der adgang for både ejere og lejere, så kig forbi og lær din nabo bedre at kende.

Indkaldelsen til ejerne vil blive sendt med posten i løbet af april.

Tak for en dejlig fastelavn

Bestyrelsen vil gerne takke for den opbakning, der var til fastelavnshyggen i haven i søndags. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på arrangementet, så vi vil stable flere lignende arrangementer på benene i løbet af året. Hold øje med opslagstavlerne og hjemmesiden.

Vi har samlet et billedgalleri med højdepunkter fra dagen, som du kan se her.