Energimærkning

Det er lovpligtigt at fremlægge en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Energimærkning udarbejdes for hele ejendommen, hvor der er tale om etageejendomme.
Ejerforeningen er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed. En energimærkning er gyldig i 10 år og kan bruges igen, når lejligheder i bygningen sælges inden gyldigheds ophør.

Energimærkning af bygninger har to formål:

  1. Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og skal dermed virke som en form for varedeklaration, når en bygning sælges eller udlejes.
  2. Mærkningen skal give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

Ejerforeningens energimærke findes her.