Bestyrelsen ønsker såvel ejere som lejere på Ejendommen et rigtig godt nytår. Tak for året der rundede af med et brag – specielt en stor tak til alle jer, som har givet en hjælpende hånd til såvel fælles arbejdsdag, som når vi har haft brug for lidt ekstra hjælp med ekstraordinære opgaver rundt om på vores fælles ejendom.
Vi sætter stor pris på det konstruktive samarbejde og glædes over hver dag, at komme et skridt videre med de mange opgaver vi gerne vil løse.
Snart skal vi i gang med 1 års gennemgang af vores fælles rørprojekt. Det betyder, at det er sidste mulighed for at melde ind såfremt, der skulle være fejl på det udførte arbejde. Hold derfor øje med yderligere information om, hvordan du kan melde ind, som vil blive lagt på WWW i nærmeste fremtid.
Generalforsamlingen har vi også på plads i det nye år – sæt derfor allerede nu X i din nye kalender. Torsdag d. 18. April 2013 – som vanligt vil generalforsamlingen finde sted i vores fælles have.