Kære beboere,
Hermed en venlig påmindelse om at alle skal fjerne deres ejendele (cykler, barnevogne etc.) fra de grå skure inden d. 26. juli. Dette gælder også for området udenfor skurene ved Sankt Kjelds gade og området mellem skurene.
De grå skure bliver klargjort til nedrivning i de kommende uger. Derfor er det vigtigt, at de bliver tømt for beboernes ejendele.
Vi går ind i en periode i gårdhaveprojektet med megen bygge-aktivitet i gården, hvorfor bestyrelsen henstiller til, at man generelt ikke bruger gården (læs: byggepladsen) til opbevaring eller parkering af cykler, barnevogne og lignende…
På forhånd tak for hjælpen og undskyld for de gener det måtte medføre.
Venlige sommerhilsner fra bestyrelsen