Kære beboere,
Efter vi nu er ved at være i mål med ’Etape 1’ med renovering af rør og kloak, både ude og inde, i afsnittet ved Bryggervangen og ned til før vaskeriet ved Ourøgade 21, er det tid til at påbegynde næste etape.
Bestyrelsen har på baggrund af det entydige mandat fra den ekstraordinære generalforsamling besluttet, at igangsætte den del af kloakarbejdet som vi kalder Etape 2.
I Etape 2 for kloakarbejdet indgår både ud- og indvendige rør og kloak for hhv. vaskeri samt arealet fra Ourøgade 23-27.
Dette betyder helt konkret, at kloakfirmaet kort efter påsken vil fortsætte med at grave videre ned ad langsiden i gården ved Ourøgade, forbi vaskeriet og ned til kældernedgangen ved Ourøgade 27. Kloakfirmaet har meddelt bestyrelsen, at de overholder COVID-19 retningslinjerne for arbejder fra Dansk Byggeri.
Kloakfirmaet har oplyst, at der er brug for adgang til foreløbig to kælderrum i det afsnit af kælderen, som bliver berørt ved arbejdet i Etape 2. Bestyrelsen kontakter ejerne af de to rum direkte, for at finde en løsning, mens arbejdet står på. Hvis det senere viser sig nødvendigt med adgang til yderligere kælderrum, vil bestyrelsen kontakte ejere direkte, og hvis det ikke lykkes, da evt. via opslag på hjemmesiden.
Yderligere har kloakfirmaet oplyst, at såvel kælderarealet og vaskeriet forventes at kunne forblive åbne og tilgængelige mens arbejdet står på, men håber på gensidig hensyntagen, når man benytter de berørte arealer. Der vil være også være ophugning af beton og forskelligt gravearbejde inde i kælderen, hvorfor alle beboere med kælderrum i det berørte areal, selv skal sikre afdækning eller omplacering af genstande i kælderrummet.
Ligeledes gælder det for fællesvaskeriet, at vi vil gøre alt for, at der ikke behøves at være lukket i perioden, hvor arbejdet står på. Det må forventes, at der foregår arbejde i vaskeriet, som kan både være støvende og til tider inddrage en del af arealet i vaskeriet. Derfor henstiller vi til, at begrænse tørrepladsen, og hvis man ønsker at sikre sig mod eks. støvgener fra arbejdet, så bør man tørre tøjet i egen lejlighed.
Det vil også være sandsynligt, at dørene til vaskeriet i tidsrummet, hvor arbejdet står på, vil stå åbne.
Kloakarbejdet såvel ude som inde, vil hovedsageligt stå på i hverdage fra kl. 7 til kl. 15:30. Bestyrelsen henstiller til at man specielt i dette tidsrum begrænser gennemgang af arealet, hvor der arbejdes, men også i øvrigt af hensyntagen for minimering af at træde mere snavs og skidt rundt i arealet, end højst nødvendigt.
Dette vil være til stor hjælp for både ejendomsservice og kloakfirmaet.
Det er ydermere aftalt med kloakfirmaet, at så længe regeringens retningslinjer om at så mange af os som muligt arbejder hjemme, er gældende, vil kloakfirmaet først påbegynde arbejdet med larmende maskiner kl. 7:30, da man starter med rengøring iht. COVID-19 retningslinjer fra Dansk Byggeri.
Bestyrelsen har endnu ingen tidshorisont for, hvornår arbejdet med Etape 2 kan forventes færdigt, men vi håber at det i Etape 2 ikke har så mange gener for beboerne, da vi forsøger at holde såvel vaskeri, kælder og skakter åbne, mens arbejdet står på. Bestyrelsen vil løbende melde ud her på hjemmesiden, når der måtte ske nyt omkring arbejdet for Etape 2.
Vi håber på gensidig hensyntagen undervejs, og glæder os meget over, at vi selv i en tid som denne med coronavirus, også kan have fokus på de store projekter på vores fælles ejendom.
Venlig hilsen Bestyrelsen