LAR-projekt i hørring

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 26. maj 2015 at sende forslaget om Fremtidens Gårdhave i høring.

Frem til den 6. september 2015 kan ejere og beboere fremsende bemærkninger til Københavns Kommune, Byens Fysik, Center for Nye Anlægsprojekter, Områdeog Byfornyelse, postbox 339, 1504 København V eller på anlaegsprojekter@tmf.kk.dk.

Høringsfolder_skt kjelds plads_01-06-15

I høringsperioden afholdes et orienterende møde, hvor forslaget vil blive gennemgået, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Mødet afholdes 25. august 2015 kl. 19.00-20.30 hos Klimakvarter, Vennemindevej 39, 2100 Østerbro.

Altanprojektet – Bindende tilmelding & informationsmøde

Læs mere på projektets hjemmeside her

Siden generalforsamlingen har der været mulighed for at tilkendegive sin interesse for projektet.

23 har tilkendegivet delvis eller hel interesse for at deltage i projektet.

Vi tager derfor næste skridt i processen nu, og beder om endelig tilmelding.

Da flere nok sidder med nogle spørgsmål de gerne vil have besvaret inden de endeligt tilmelder sig invitere vi til informationsmøde:

Onsdag den 24-06-2015 kl 16:30 i foreningens gårdhave. 

Den bindende tilmelding er sat til udgangen af Torsdag den 25/6-2015 her: https://sites.google.com/site/altanbryggervangen/tilmelding

Har man tidligere tilkendegivet hel eller delvis interesse, og er man stadig interesseret skal man også udfylde den bindende tilmelding.

Når vi har en liste af de endeligt tilmeldte kan Altan.dk regne en fast pris pr. lejlighed, og processen omkring byggeansøgning starter.

Der er kommet nogle spørgsmål til projektet og processen, som er forsøgt besvaret i det følgende:

  • Der er kommet en tilbudsliste for eventuelle tilvalg til altanen, herunder gavl og etablering af dør fra køkkenet.
    Priserne er tilføjet under menupunktet “Hvad koster en altan”
  • Til de vejledende priser Altan.dk har oplyst skal tillægges en administrationsomkostning, da et projekt som dette ikke er indeholdt i ejerforeningens administrationsaftale.
    Det skal derfor forventes at der vil komme en mindre meromkostning pr. tilmeldt lejlighed.
    Vi kender ikke prisen endnu, men forventer at have et overslag klar til informationsmødet.

Har man spørgsmål vedr. projektet skal man skrive til altanerbryggervangen@gmail.com

Opbevaring uden for kælderrum

Det er ikke tilladt at opbevare ting i kælderen udenfor eget kælderrum. Af hensyn til brandsikkerheden skal gangarealer holdes frie. Alt der opbevares uden for kælderrum betragtes som affald. Vi opfordrer derfor ejere af effekter der står uden for kælderrummene til at fjerne dem. Affald skal i containerne eller stilles til storskrald i dagene op til afhentning.

Altanprojektet

På generalforsamlingen blev forslaget om udvidelse af altaner mod gården samt etablering af gårdtrappe for stuelejlighederne.

Projektet har sin egen hjemmeside hvor man kan læse om projektet og tilmelde sig det.

Siden tilgås via dette link eller fra menuen på denne hjemmeside “Menu –> Projekter –> Altanprojekt”

Har man spørgsmål eller lign. vedr. projektet kan man skrive til altanerbryggervangen@gmail.com, bestyrelsen er ikke involveret i projektet og kan derfor ikke besvare spørgsmål vedr. projektet.
Kort status:

I næste uge mødes jeg med altan.dk hvor vi udarbejder noget mere detaljeret materiale som vil blive udleveret til alle.
Derefter kommer der et informationsmøde, og derefter skal man endegylidigt tage stilling til om man ønsker at tilmelde sig projektet.

 

// Michael Kongsbak

Offentliggørelse af vinderprojekt

Københavns Kommune har nu fundet de ingeniører og arkitekter der skal stå for omdannelsen af Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads til et grønt og klimatilpasset byrum. Dette projekt foregår udelukkende på gadesiden af  ejendommen, og har ikke noget at gøre med renoveringen af gården. Mere information om projektet kan findes her.

Alle beboere inviteres af kommunen til at deltage, når vinderprojektet og det vindende rådgiverteam offentliggøres Torsdag d. 30 april kl. 15.00-17.00 på Tåsingeplads.  

 

Skraldemændende strejker

Skraldemændene strejker, og der bliver derfor ikke afhentet skrald i øjeblikket. Da affaldscontainerne allerede er fyldt til randen, opfordrer vi til at I minimerer jeres affald så meget som muligt. Affald der ikke er plads til i affaldscontainerne, skal sættes i lukkede sække ved siden af containerne. Der ligger gennemsigtige sække i skraldeskuret, som I kan bruge til jeres affald. I bedes sætte dem pænt ved siden af containerne, så vi forhåbentligt kan holde lidt styr på det kaos, det ellers kan blive. 

Arbejdsnedlæggelsen skyldes uenighed i forhandlingerne mellem de skraldemænd, der i dag er ansat hos M. Larsen Vognmandsfirma, og deres kommende arbejdsgiver City Renovation, som den 1. maj overtager kontrakterne på Østerbro og Nørrebro fra M. Larsen. Københavns Kommune er ikke part i striden og har ikke ret til at blande sig, så længe renovatøren opfylder sine forpligtelser over for kommunen. 

 

Der er brug for DIG!

Sætter du også stor pris på at vores ejendom er veldrevet og rar at opholde sig på? At det er nemt at finde information om, hvad der sker på ejendommen, og at der bliver taget hånd om stort og småt?

Bestyrelsen, der er drivkraften bag dette, er i løbet af det sidste år blevet kraftigt reduceret, og vi mangler derfor nye kræfter, for fortsat at kunne drive vores velfungerende ejendom på en proaktiv måde.  

Vi opfordrer derfor alle engagerede beboere (ejere og lejere, se nedenstående) til at stille op til bestyrelsen, når der skal vælges nye medlemmer på generalforsamlingen d. 16. april 2015

For at blive medlem af bestyrelsen, skal du være ejer af en lejlighed i ejendommen, eller som lejer, repræsentere ejeren af din lejlighed via en fuldmagt.

Hvis du ønsker mere information om bestyrelsesarbejdet kan du kontakte os på bestyrelsen@bryggervangen.com.

/Bestyrelsen

Generalforsamling

Ligger du inde med gode ideer, der kan gøre vores ejendom til et endnu bedre sted at bo? Så husk at der i følge foreningens vedtægter er frist for indlevering af forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen d. 15. marts. Der vil i år blive afholdt generalforsamling d. 16. april.

Resultat af beboer afstemning om LAR gårdhave

Bemærk, dette resultat er udelukkende et resultat af holdningen hos beboerne i vores 3 ejendomme. Ikke ejerne. 
For vores ejerforening mangler der stadig en generalforsamlings endelige accept for deltagelse i LAR gårdprojekt. 

 

Kære alle

Hermed orientering om optællingsresultatet fra vores afstemning i karreen

Hvis der gøres op i forhold til afgivne stemmer er der afgivet 150 stemmer 108 eller 72 % har sagt ja. 42 eller 28 % har sagt nej.

På baggrund af resultatet vil forvaltningens indstille sagen til offentliggørelse i Teknik- og Miljøudvalget. Vi forventer at det kan ske i løbet af februar/marts

Bolig- og erhvervsenheder

 

Antal
jf. BBR

Ja

Nej

Ikke svaret

Bolig- og erhvervs­enheder i udlejningsejendomme.

94

25

32

37

Boligenheder i andelsboligforeningen

30

14

5

11

Boligenheder ejerforeningen

161

69

5

87

Samlet opgørelse

285

108

42

135

Samlet opgørelse i procent

100%

38%

15%

47%

Jeg medsender også indbydelse til at møde vores Borgmester Morten Kabell og fortælle om karreen:

MORTEN KABELL VIL LYTTE TIL DINE IDEER

Morten Kabell holder lyttemøde den 20. januar

Tirsdag den 20. januar inviterer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell til lyttemøde her på sekretariatet. Nærmiljøet er på dagsordenen, og det er en god mulighed for beboerne i klimakvarteret til at komme helt tæt på borgmesteren og fortælle om både fremtidsdrømme og daglige udfordringer.

Tirsdag eftermiddag vil blive lidt en omvendt verden for både borgerne på Østerbro og teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL). Normalt er det nemlig politikerne, der taler, mens borgerne lytter, men det bliver med omvendte fortegn, når der den 20. januar fra 16.30-18.00 afholdes lyttemøde på Vennemindevej 39, hvor både Klimakvarteret, Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro deler lokaler.

Ideen er at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode ideer og input til Morten Kabell om udviklingen af Østerbro inden for borgmesterens fagområde, som hovedsageligt handler om trafik og miljø. Derfor håber Morten Kabell også, at østerbroerne har lyst til at deltage i arrangementet, så borgmesteren kan blive klogere på borgernes ønsker i bydelen.

”Det handler i bund og grund om at give borgerne en nem mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med mig om deres ønsker til udviklingen af bydelen. Det kan være lidt omstændeligt at kontakte kommunen, så derfor stiller jeg nu op for at kunne give svar på de spørgsmål, østerbroerne må gå rundt med og samtidig blive klogere på hverdagsudfordringerne på Østerbro,” lyder det fra Morten Kabell, som peger på, at københavnerne gennem tiden i den grad har sat deres præg på byen.

Cykeldemonstrationer har været med til at sørge for, at der i dag ikke går en motorvej gennem København langs søerne, og Havneparken på Islands Brygge er også udsprunget af lokale ønsker. På samme måde er en nytænkning af trafikken på Nordre Frihavnsgade også et resultat af lokale ønsker.

Tidligere er et lignende arrangement afholdt på Indre Nørrebro, hvor spørgelysten var stor blandt de fremmødte. Her handlede interessen blandt andet om letbaner, skraldespande og kollektiv trafik. Hvis borgmesteren ikke er i stand til at svare på spørgsmålene på stående fod, vil de blive noteret ned, og efterfølgende vil svarene blive lagt ind på Morten Kabells hjemmeside i takt med, at de tikker ind.

Arrangementet løber af stablen tirsdag den 20. januar kl. 16.30-18.00 hos Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, Vennemindevej 39, st.. Alle er velkomne.

Mvh

Jesper Langebæk

Specialkonsulent

____________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Email: zl0u@tmf.kk.dk