Skraldeskakter lukkes i Ourøgade 23-25

Kære beboere,

Der er desværre observeret spor af rotte(r) i det indendørs kælderareal ved Ourøgade 23-25.

Vi er af kommunen blevet bedt om i første omgang, at lukke for skraldeskakterne i dette område.
Dette vil ske fra mandag d. 16. december 2019.

Indtil yderligere information foreligger, er det dog stadig tilladt at benytte kælderen, men det vil ikke være muligt at benytte skakterne i dette område, hvorfor vi henviser til at skrald afleveres i containerne i gården.

Bemærk venligst at kælderen og skakterne ved Bryggervangen fortsat er lukket.
Husk ligeledes, at låget på containerne skal kunne lukkes helt for ikke yderligere at tiltrække rotter og andet utøj.

Vi beklager de gener, som problemet måtte give, men håber på at alle respekterer de restriktioner, som skadedyrsbekæmperne har bebudet.
Desværre vides det på nuværende tidspunkt ikke, om det på sigt kan være nødvendigt at lukke periodisk for denne del af kælderen. Det vil kunne ske med kort varsel, og vi henstiller generelt til at man sørger for, ikke at have vigtige ejendele i kælderen.

Da der er observeret rotter i kælderen, minder bestyrelsen om at desinficere alle ejendele fra kælderrum, inden de tages i brug eller bringes op i lejlighederne.

Vi vil løbende orientere via hjemmesiden www.bryggervangen.com, når der sker opdateringer i sagen.

Venlig hilsen Bestyrelsen