Status på kælderen v3

Vi har som de fleste jo nok har bemærket haft godt med vand i kælderen, og nogle rum har stadig noget vand liggende. Der henstilles til, at man hurtigst muligt får tøret dette vand op, så der ikke opstår skimmel i rummene. Men også af hensyn til vores gulv, som desværre allerede er meget medtaget. Bestyrelsen er i dialog med forsikringsselskabet om gulvet.

Desværre varsler metrologerne mere regn, vi håber dog ikke på, at det bliver i samme mængder. Men da vi i de sidste dage har sørget for at lufte godt ud, vil vi nu henstille til, at man sørger for at lukke kælderdørene, når regnen atter daler ned.

Samtidig vil bestyrelsen godt sende en stor og varm tak til alle de frivillige, som tog aktion på alt det vand vi havde i kælderen. Vi har mødt mange hjælpsomme ejere og lejere, der helt frivilligt har taget affære på de udfordringer som kom.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen